Annonce
Erhverv

Klar til at byde ind på flere opgaver

Chauffør Jens Ole Hansen er blandt de Norva24-medarbejdere, der er tilknyttet afdelingen i Rødbyhavn. Foto: Claus Hansen

Indenfor for de næste par år forventer virksomhed en del flere opgaver i tilknytning til Femern Bælt-byggeriet.

Kloak- og industriservicevirksomheden Norva24 har flyttet afdelingen i Rødby til Femernprojektets byggecentrum i Rødbyhavn.

Mere præcist på Finlandsvej, hvor virksomheden har lejet sig ind.

Det sker med målet om at kunne servicere blandt andet den kommende Tunnelby og tunnelelementfabrik.

- Indtil videre løser vi løbende opgaver for en række af underleverandørerne til Femern-projektet. Men vi er klar til at byde ind på opgaver, som Femern Link Contractors, FLC, forventes at udbyde i forhold til den kommende Tunnelby og den kommende tunnelelementfabrik, fortæller Martin Olesch, der er salgsansvarlig i Norva24 for Sjælland og Lolland-Falster.

- Vi er derfor registreret i Femern Belt Marketplace og hos FLC, tilføjer han.

Han peger nemlig på nærheden til projektet som afgørende.

- Det er vigtigt, at vi kan komme hurtigt til, når der er behov for sugning af beton eller slamsugerarbejde. Det har vi optimale forhold til med vores nye placering ved Rødbyhavn, siger Martin Olesch.

- Allerede nu udfører vi en række opgaver for underleverandørerne. Det betyder, at vi pt. har mellem fire og seks chauffører tilknyttet alt efter behov. Opstår der ekstra, kan vi også klare det fra vores driftscenter i Næstved, fortæller Martin Olesch.

Selvom aktiviteten på Femern-projektet er steget betragteligt de seneste måneder, så forventer Martin Olesch en del mere aktivitet.

- Jeg forventer helt sikkert, at vi får en hel del mere at lave indenfor de kommende to år. Så jeg kan sagtens se for mig, at vi skal have fordoblet antallet af chauffører tilknyttet Rødbyhavn indenfor de kommende to år, forudser Martin Olesch.

- I den sammenhæng arbejder vi også med at ansætte lærlinge, tilføjer han.

Det gælder ikke kun opgaver i direkte relation til Tunnelbyen og den kommende tunnelelementfabrik, som Norva24 forventer at varetage de kommende år.

- Vi er også i dialog med hoteller og andre i nærområdet, der på den ene eller den anden måde skal servicere hele byggepladsen, siger han.

De ekstra opgaver, som Norva24 forventer at skulle varetage i forbindelse med Femernprojektet, kommer ifølge Martin Olesch imidlertid ikke til at gå ud over de kunder i Rødby og opland, hvor virksomheden har været til stede i 25 år.

- Vores nye beliggenhed gør ikke kun, at vi kan være hurtigere til stede hos Femern-projektet, men også ved vores øvrige kunder i landsdelen. Samtidig har vi opgraderet en del af afdelingens materiel, så hvis nogle kunder oplever en forandring, vil det kun være til det bedre, forsikrer Martin Olesch.

Salgsansvarlig for Sjælland og Lolland-Falster, Martin Olesch, bebuder, at Norva24 er helt klar til at byde på kommende opgaver, der relaterer sig Femern Bælt-byggeriet. Foto: Claus Hansen

Norva24 er dannet af en række lokale Norske kloakvirksomheder, som slog sig sammen i 2015.
To år senere opkøbte Norva24 ISS Kloak- & Industriservice, og i dag er Norva24 Nordeuropas største selskab inden for kloakservice og service af underjordisk infrastruktur.
Norva24 leverer en del forskellige tjenester til blandt andre produktionsvirksomheder, hoteller, restauranter, tankstationer, entreprenører, offentlige myndigheder og private borgere.
Det gælder kloakservice, TV-inspektion, opsætning af rottespærre og højvandssikring til avanceret gravesugning, højtryksspuling, tømning af fedt- og olieudskillere og transport af farligt affald.

Norva24 har lokale afdelinger i hele landet og har desuden afdelinger i både Norge, Sverige og Tyskland.
Samlet har de cirka 1300 ansatte og 600 køretøjer.

Kilde: Norva24

  • Chauffør Jens Ole Hansen er blandt de Norva24-medarbejdere, der er tilknyttet afdelingen i Rødbyhavn. Foto: Claus Hansen
  • Salgsansvarlig for Sjælland og Lolland-Falster, Martin Olesch, bebuder, at Norva24 er helt klar til at byde på kommende opgaver, der relaterer sig Femern Bælt-byggeriet. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt