Annonce
Erhverv

Københavns Lufthavn frygter udskudt vaccineplans rejsekonsekvenser

Det forsinkede vaccineprogram kommer formentlig til at udskyde sommertrafikken, vurderer Københavns Lufthavn. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Antallet af rejsende i Københavns Lufthavn i april faldt 92,7 procent sammenlignet med april i 2019.

Mens coronarestriktionerne så småt er begyndt at løsne grebet om Danmark igen, håber Københavns Lufthavn, at det samme vil ske for luftfarten forud for sommeren.

I første omgang må lufthavnen dog indse, at det forsinkede vaccinationsprogram formentlig kommer til at udskyde sommertrafikken, og det ærgrer den kommercielle direktør, Peter Krogsgaard.

- Det kommer jo også til at udskyde folks lyst til at rejse, siger han i en pressemeddelelse.

- Derfor vil der være brug for så enkle regler og retningslinjer som muligt, som man som rejsende kan navigere i og forstå, lyder det.

Antallet af passagerer, der har fundet vej gennem lufthavnens terminaler i april, vidner om, at der er lang vej tilbage til det normale niveau.

I april havde Københavns Lufthavn 182.000 rejsende. I april 2019 var tallet 2,5 millioner.

- Luftfarten er fortsat omfattet af mange krav og restriktioner. I april havde vi blot 7 procent af det normale antal rejsende, lyder det fra Peter Krogsgaard.

Han forsøger dog at se lyst på fremtiden og håber, at den nært forestående sommersæson alligevel kan komme til at løfte rejsehumøret - både for ind- og udrejsende.

Men de rejsende får brug for at have tålmodighed med i bagagen, understreger han.

Der skal nemlig kunne fremvises dokumentation for en negativ test eller en vaccine for at kunne komme afsted, og det kan komme til at forlænge check-in processen.

Og når folk kommer tilbage, skal mange testes igen ved ankomst.

- Som rejsende skal man også vide, at mange af de butikker og spisesteder, man kender, måske ikke er åbne endnu, siger han.

Og så bliver det en sommer uden danske flag og store menneskemængder ved udgangsterminalen, hvor rejsende typisk bliver taget imod af familie og venner.

Det skyldes, at det kun er rejsende med billet, som må opholde sig i terminalerne.

  • PLUS Flertal for krav om isolation efter rejser
    Det forsinkede vaccineprogram kommer formentlig til at udskyde sommertrafikken, vurderer Københavns Lufthavn. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt