Annonce
Erhverv

Lån & Spar Bank får en stribe påbud af Finanstilsynet

John Christiansen, direktør i Lån & Spar Bank, der har fået seks påbud fra Finanstilsynet. Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix

Finanstilsynet har bedt Lån & Spar om at udbygge og overholde sin egen kreditpolitik.

Finanstilsynet har givet en række påbud til Lån & Spar Bank, der blandt andet skal blive bedre til at vurdere risici hos kunder og overholde sin egen politik for at give lån.

Det oplyser Finanstilsynet efter at have været på inspektion i banken i oktober og november sidste år. Her blev en stikprøve af bankens udlån gennemgået.

Lån & Spar har de seneste år været særdeles flittig til at vokse og har haft næsten dobbelt så høj vækst i sine udlån som sammenlignelige banker.

Finanstilsynet slår ned på, at mere end halvdelen af alle nye udlån har været til privatkunder, som viste svaghedstegn.

Det var væsentligt mere, end Lån & Spar selv har oplyst til Finanstilsynet.

Banken har fået påbud om at analysere risiciene samt give korrekt information til tilsynet.

Finanstilsynet har desuden lagt mærke til, at banken i forbindelse med boliglån til kunder i større byer ofte ser bort fra tilsynets anbefalinger om forsigtighed i kreditvurderingen af kunder.

Lån & Spar har desuden fået at vide, at den skal udbygge og præcisere sin kreditpolitik.

Det skal blandt andet sikre, at bestyrelsen bliver orienteret, hvis den bliver overskredet.

Derudover er det kun i mindre omfang, at erhvervskunder skal lægge pant i forbindelse med lån. Det er ellers en bestemmelse i kreditpolitikken.

Lån & Spar tager Finanstilsynets påbud til efterretning. De bliver af banken betegnet som værende af administrativ karakter.

- Finanstilsynet har ved gennemgangen konstateret, at bankens niveau for nedskrivninger ikke giver anledning til kommentarer og dermed ikke skal korrigeres i hverken nedad eller opadgående retning, skriver kommunikationsdirektør Keld Thornæs i en mail.

Han bemærker desuden, at Finanstilsynet ikke havde bemærkninger til bankens solvens - altså hvor polstret banken er.

Finanstilsynets stikprøve bestod af 226 udlån. Det svarer til 4,4 procent af Lån & Spars samlede udlån.

  • John Christiansen
    John Christiansen, direktør i Lån & Spar Bank, der har fået seks påbud fra Finanstilsynet. Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde