Annonce
Erhverv

Ledigheden i Danmark er faldet omkring månedsskiftet

Det samlede antal ledige i Danmark var søndag lavere end en uge tidligere. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Indtil videre ser månedsskiftet ikke ud til at have ført til mange fyringer, som det ellers har været frygtet.

Søndag var der i alt 178.296 ledige personer i Danmark.

Sammenlignet med søndagen før var det et fald på 2062 personer. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Det kan tolkes positivt, da der op til månedsskiftet har været frygt for, at en del fyringer kunne være blevet effektueret efter opsigelsesvarsler.

Der er dog også visse forbehold i det seneste tal for ledigheden.

Blandt andet kan der være nogen, der først melder sig som ledige fra mandag i denne uge og derfor ikke indgår i det seneste offentliggjorte ledighedstal.

Derfor kan det samlede ledighedstal nå at stige de kommende dage.

Men forholder man sig til de øjeblikkelige tal, så ser den frygtede stigning i antallet af fyringer indtil videre ud til at være udeblevet. Og det glæder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Det er et lille lysglimt i en ellers meget alvorlig situation, som selvfølgelig særligt er alvorlig for hver og en af dem, der har mistet deres arbejde og nu skal finde hoved og hale i, hvordan de kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen, siger Peter Hummelgaard.

Siden 9. marts, hvor coronakrisen for alvor gjorde sit indtog i Danmark, er den danske ledighed i alt steget med 46.485 personer.

Selv om den samlede ledighed er faldet den seneste uges tid, så er det stadig for tidligt at glæde sig, eller tro at udviklingen nu er vendt. Det mener Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Vi har endnu ikke set effekten på ledigheden af udfasningen af lønkompensationsordningen. Lange opsigelsesvarsler betyder, at vi først ser effekten af dette i de kommende måneder, siger han i en skriftlig kommentar.

Heller ikke beskæftigelsesministeren er klar til at sige, at det nu kun kommer til at gå fremad på arbejdsmarkedet.

Det begrunder han blandt andet med store problemer med coronavirus på flere af Danmarks eksportmarkeder samt udfasningen af hjælpepakkerne og ordningen omkring lønkompensation.

For at forsøge at holde hånden under arbejdsmarkedet har regeringen derfor været med til at sætte gang i flere initiativer.

- Blandt andet har vi igangsat milliardstore renoveringer af den almene boligsektor for at sætte gang i byggeriet.

- Vi kommer også til at udbetale feriepenge til dem, der måtte ønske at få dem udbetalt, siger Peter Hummelgaard.

I første omgang vil regeringen tilbyde alle lønmodtagere at få udbetalt tre ugers feriepenge.

Det samlede beløb er 59 milliarder kroner før skat. Efter skat er beløbet 39 milliarder kroner.

Link til seneste opgørelse over ledigheden i Danmark
  • Coronakrise får flere til at melde sig ledige
    Det samlede antal ledige i Danmark var søndag lavere end en uge tidligere. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken