cookie-og-privatlivspolitik
Top-Toy driver også 72 Toys "R" Us-varehuse i Norden. (Arkivfoto)
Top-Toy driver også 72 Toys "R" Us-varehuse i Norden. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Erhverv

Legetøjskæde lukker ti BR-butikker i Danmark

450 fuldtidsansatte kan blive berørt af Top-Toys lukning af ti BR-butikker landet over.




07. december 2018 kl. 16:02

Annonce

Forbrugerne har ændret vaner, når de køber legetøj, og derfor må Nordens største legetøjskæde, Top-Toy, nu lukke ti BR-butikker i Danmark.

Det oplyser selskabet fredag i en pressemeddelelse.

- Det er ikke lykkedes for os at gøre Top-Toy lønsom i sin nuværende form, og derfor må vi ændre grundlæggende på virksomheden ved at forenkle og optimere de sunde dele af forretningen, siger administrerende direktør i Top-Toy Per Sigvardsson.

Selskabet har begæret skifteretten om rekonstruktion, så man kan skabe en mere enkel og strømlinet forretning.

Det kræver ifølge Top-Toy fokus på færre butikker, der dog skal være mere moderne. Herunder vil man fokusere på en effektiv onlinehandel, så det bliver lettere at købe legetøjet.

450 fuldtidsansatte på tværs af virksomheden kan blive "berørt" af lukningerne i Norden og i Tyskland.

- Det er trist og beklageligt, at vi må sige farvel til dygtige kolleger, der alle har kæmpet hårdt for at gøre Top-Toy til en sund forretning, siger Per Sigvardsson.

Selv om de ti BR-butikker lukker, vil der stadig være 87 BR- og Toys"R"us-butikker i Danmark og 226 i hele Norden.

For godt en uge siden meldte Top-Toy et årsregnskab ud, der viste et underskud på to milliarder kroner.

Det store underskud skyldtes primært en nedskrivning på 1,6 milliarder kroner på goodwill, der dækker over værdien af varemærker.

Derudover har der været store udgifter til et it-system.

Top-Toy blev i 2015 solgt til kapitalfonden EQT, der ejer 73 procent af selskabet. Stifterfamilien Gjørup ejer 24 procent.

Forbrugerrettigheder som returret, reklamation og garanti påvirkes ikke.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Regeringen giver ingen julegaver 16. december 2018 kl. 22.26

AF: CONNI NIS-HANSEN

Snigmord på offentlig… 16. december 2018 kl. 12.07

AF: ANDREAS ELLEBY

Lolland bank ingen selv indsigt 14. december 2018 kl. 06.06

AF: JOHN WENNERWALD

Økonomisk uansvarligt 09. december 2018 kl. 20.43

AF: PER BERNER

Præstegården i Rødby 09. december 2018 kl. 16.45

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Afviste kriminelle… 08. december 2018 kl. 18.32

Annonce