Annonce
Erhverv

Lokale byggefirmaer nu del af sjællandsk fusion

Dansk Byggeri har ikke længere nogen Lolland-Falster forening. Den er fusioneret med Sjælland. Foreningen har nu cirka 1.100 medlemmer - heraf 115 her fra landsdelen. Foto: Jan Grarup, arkivfoto

Brancheforeningen Dansk Byggeri Lolland-Falster er nedlagt - nu er de lokale byggefolk slået sammen med den sjællandske forening.

Lolland-Falster har ikke længere en selvstændig interesse- og brancheorganisation for byggefirmaer og entreprenører.

De 115 lokale medlemmer af det hidtidige Dansk Byggeri Lolland-Falster er nu med i en fusion under navnet Dansk Byggeri Sjælland og Lolland-Falster. Formanden hedder nu Jesper Toftebjerg Andersen og er fra entreprenørfirmaet Hansen & Andersen i Næstved.

Den lokale forenings sidste formand blev Steen Koch Rasmussen, GFK-Huse i Sakskøbing.

Fusionen med Sjælland blev i virkeligheden en realitet allerede sidste år, da det stod klart, at det ikke kunne lykkes at finde nye folk til bestyrelse og formandspost i Dansk Byggeri Lolland-Falster.

Nu er den nye struktur godkendt på generalforsamlingen.

- Det kunne ikke være anderledes, når der ikke var nogen til at tage over lokalt. Nu krydser jeg fingre for, at der fortsat vil være solid opbakning og engagement lokalt i den nye forening, understreger Steen Koch Rasmussen.

- Jeg har solgt min virksomhed og arbejder kun delvist. Derfor er det et naturligt tidspunkt for mig at stoppe som formand. Det har været nogle spændende år på formandsposten, hvor vi har sat mange emner på dagsordenen, ikke mindst i Lolland og Guldborgsund kommuner, siger den afgående formand for Dansk Byggeri Lolland-Falster.

Blandt andet i lyset af byggeriet af Storstrømsbroen og den kommende Femernforbindelse, ser Steen Koch Rasmussen dog i høj grad også styrker i sammenlægningen.

- Vi har i en del år samarbejdet om mange ting, og vi er begge en del af Region Sjælland. Samtidig vil byggeriet af Storstrømsbroen og den kommende Femern-forbindelse naturligt knytte både Sjælland og Lolland-Falster sammen, fordi virksomheder fra begge områder vil være involveret i projekterne. Derfor ser jeg det som en naturlig udvikling, at vi slår os sammen til en stor forening med fælles interesser. Der vil forsat være en tæt dialog med Lolland og Guldborgsund kommuner, og vores to lokale bestyrelsesmedlemmer vil løbende sætte fingeren på de steder, hvor vi lokalt på Lolland-Falster har udfordringer, siger Steen Koch Rasmussen.

Bo Rasmussen fra Garant Gulve i Nykøbing og Karsten Elbæk fra M.N. Entreprise A/S i Maribo får begge plads i den nye bestyrelse i Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster.

Den nye formand Jesper Toftebjerg Andersen peger også på de store infrastruktur-projekter som Femern-tunnel og Storstrømsbro som væsentlige omdrejningspunkter i det nye forenings-samarbejde.

- Det er to kæmpebyggerier, som vil strække sig over mange år, og her vil det naturligt være både virksomheder og medarbejdere fra hele Sjælland og Lolland-Falster, der bliver en del af byggeriet. Derfor giver det også god mening, at vi nu er én forening med fælles interesser og udfordringer. Med 1.100 medlemsvirksomheder fra både Sjælland og Lolland-Falster vil vi stå stærkt, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Jesper Toftebjerg Andersen er ny formand for den fusionerede byggeforening. Foto: Ditte Brøndum
  • Dansk Byggeri har ikke længere nogen Lolland-Falster forening. Den er fusioneret med Sjælland. Foreningen har nu cirka 1.100 medlemmer - heraf 115 her fra landsdelen. Foto: Jan Grarup, arkivfoto
  • Jesper Toftebjerg Andersen er ny formand for den fusionerede byggeforening. Foto: Ditte Brøndum
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt