Annonce
Erhverv

Myndigheder får rekordmange advarsler om mulig hvidvask

Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark, mener, at flere bankansatte med fokus på hvidvask har været med til at give et stigende antal underretninger til myndighederne. (Arkivfoto) Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Samtidig med at flere bankansatte er sat til at arbejde med hvidvask, er antallet af underretninger steget.

Bankernes fokus på hvidvask har været stigende over en årrække, og det var også tilfældet sidste år.

Her sendte de danske pengeinstitutter 41.000 underretninger til Søik, populært kaldet Bagmandspolitiet, med konkret mistanke om aktivitet, der enten var relateret til hvidvask eller terrorfinansiering.

Det var en stigning på 55 procent i forhold til året før. Det er samtidig det største antal underretninger nogensinde.

Det oplyser interesseorganisationen Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Antallet af underretninger har været stigende, i takt med at bankerne også har sat flere medarbejdere til at koncentrere sig fuldt ud om hvidvask.

Mod slutningen af sidste år arbejdede mindst 4300 medarbejdere alene med hvidvask og compliance - at regler og love bliver overholdt. Det var 1200 flere ansatte end året før.

- Bankerne har fuld fokus på det her problem. Og det er klart, at det fører til flere underretninger, når så mange medarbejdere er beskæftiget med det.

- Men vi ved også fra tidligere tilbagemeldinger fra Søik, at underretningerne generelt er velkvalificerede, og at antallet i store træk afspejler lovgivningens krav til hvornår, der indberettes. Bankerne underretter ikke for underretningens skyld, siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark.

For nylig er Søik blevet kritiseret af Rigsrevisionen for manglende opfølgning på de mange underretninger, der tikker ind.

Ifølge Finans Danmark bør kritikken føre til, at man politisk ser på løsninger, der sikrer, at de mange underretninger fra bankerne ikke ender i ingenting.

- Vi er ret bekymrede for, at opfølgningen ikke er tilstrækkelig, og man kan sige, at Rigsrevisionens rapport desværre bekræfter det billede.

- Der er gode og engagerede folk i Bagmandspolitiet, men der er nok for få af dem. Og det er klart, at hvis man ikke får lavet om på det, så er der reel fare for, at det arbejde, der bliver lavet i bankerne, er skønne og spildte kræfter, siger Ulrik Nødgaard.

Herhjemme har særligt Danske Banks sag om mulig hvidvask for milliarder været med til at skabe endnu større fokus på området.

Banken mistænkes for at være blevet brugt til hvidvask for et større milliardbeløb i sin estiske afdeling. I øjeblikket undersøger flere lande sagen, herunder de danske og amerikanske myndigheder.

Link til pressemeddelelse
  • Ulrik Nødgaard
    Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark, mener, at flere bankansatte med fokus på hvidvask har været med til at give et stigende antal underretninger til myndighederne. (Arkivfoto) Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub