Nationalbanken: Højere hvidvaskbøder gavner Danmarks omdømme

Ottedoblede bøder for brud på hvidvaskloven vil styrke den danske finansielle sektors omdømme i finansverdenen.

Det mener nationalbankdirektør Lars Rohde. Han har fredag offentliggjort et høringssvar om ændring af hvidvaskloven, som et politisk flertal er enige om i kølvandet på en stor sag om hvidvask i Danske Bank i Estland.

- Den politiske aftale på hvidvaskområdet øger myndighedernes mulighed for at slå ned på ulovligheder på en mærkbar måde. Det er vigtigt for den danske finansielle sektors omdømme nationalt og internationalt.

- Nationalbanken støtter det skærpede bødeniveau og den generelt forstærkede bekæmpelse af hvidvask. Der bør ikke herske tvivl om, at hvidvask er skadeligt for samfundet, og at det vil blive bekæmpet, lyder det i høringssvaret.

Lars Rohde har tidligere sagt i et interview med Berlingske, at hvidvasksagen i Danske Bank er til stor skade både for de finansielle virksomheders og myndigheders omdømme.

- Som landets største pengeinstitut har Danske Bank stor betydning for omdømmet i den finansielle sektor og dermed den finansielle stabilitet i Danmark, skriver han om banken i høringssvaret.

Lars Rohde giver desuden Danske Banks afgående topchef, Thomas Borgen, en bemærkning med på vejen.

Thomas Borgen afleverede sin opsigelse, samme dag som Danske Bank præsenterede konklusionerne i en intern undersøgelse om de mistænkelige pengestrømme i den estiske afdeling.

Undersøgelsen viser store fejl og svigt i bankens håndtering af udenlandske kunders transaktioner. I alt sendte disse kunder 1500 milliarder kroner gennem den estiske afdeling i 2007-2015. Heraf må en meget stor del regnes for at "mistænkelige".

- Det er ledelserne i de danske finansielle institutioner, der har ansvaret for at sikre, at der ikke foregår hvidvask eller andre ulovligheder, skriver Lars Rohde.

- Og det er derfor naturligt, at Danske Bank i forlængelse af sin egen undersøgelse har draget ledelsesmæssige konsekvenser, lyder det.

Det er partierne i den finansielle forligskreds - der blandt andet står bag bankpakkerne - der har indgået aftalen, der også indeholder andre stramninger. Det vil sige regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokratiet og SF.