Annonce
Erhverv

Nemlig.com afviser beretninger om dårlige arbejdsforhold

Medarbejdere hos Nemlig.com har til Politiken fortalt om overvågning og minuttyranni hos onlinesupermarkedet.

Der er tale om en smædekampagne og usande påstande om umenneskelige arbejdsforhold hos Nemlig.com.

Sådan lyder det fra den administrerende direktør i onlinesupermarkedet i en skriftlig kommentar lørdag aften.

Nemlig.com afviser påstande om, at onlinesupermarkedets medarbejdere bliver presset så meget tidsmæssigt, at de ikke har tid til at holde pause og gå på toilettet, når de er på arbejde.

Arbejdsforholdene er blevet beskrevet af Politiken i flere artikler.

- Selvfølgelig stiller vi krav til vores medarbejdere omkring deres hastighed, men vi stiller naturligvis ikke urimelige krav, siger administrerende direktør Stefan Plenge.

Senest har Politiken beskrevet, hvordan ansatte på Nemlig.com's lager bliver overvåget, mens de pakker kundernes varer.

Med overvågningen tæller virksomheden sekunder og registrerer, hvor hurtige de ansatte er til deres opgaver.

Er de for langsomme, har det konsekvenser for deres ansættelse, skriver Politiken på baggrund af 14 nuværende og tidligere medarbejderes beretninger, interne mails og dokumenter fra virksomheden.

Blandt andet fremgår det, at de ansatte må løbe rundt på lageret og droppe at gå på toilettet for at leve op til tidskravene.

- Dette er simpelthen ikke korrekt, siger Stefan Plenge.

Han påpeger, at Nemlig.com hver af de seneste tre måneder har opsagt fem-seks medarbejdere ud af en stab på over 1400 medarbejdere.

Desuden siger direktøren, at der blev ansat mange nye medarbejdere i første halvår af 2020 på grund af stigende efterspørgsel fra kunderne.

- Når det går så stærkt, er der naturligvis en del af dem, som bliver ansat, der vælger at stoppe selv, fordi arbejdet viser sig ikke at være noget for dem, siger Stefan Plenge.

- Vi vælger også at opsige medarbejdere, fordi vi vurderer, at de ikke har de rette kvalifikationer til at pakke varer.

Over for Politiken fortæller fagforeningen 3F, at den har besluttet at opsige sin lokalaftale med Nemlig.com på grund af beretningerne om kritisable arbejdsforhold.

Dermed vil Nemlig.com ikke have mulighed for at ansætte deltidsansatte fremover. Deltidsansatte udgør en stor del af de ansatte på lageret.

Denne melding undrer Stefan Plenge, som kalder artiklerne i Politiken for "en smædekampagne", der er ført an af 3F.

- Alt, hvad der foregår i vores varehus, er nøje aftalt med 3F, som har været en rigtig god samarbejdspartner igennem alle årene og hjulpet os med at etablere de arbejdsforhold, vi har i dag.

- Nu kan jeg så læse i Politiken, at 3F truer med at opsige vores lokalaftale vedrørende deltidsmedarbejdere.

- Til trods for at 3F ved, at enhver virksomhed har behov for en vis fleksibilitet i sin medarbejderstyrke for at kunne drive en fornuftig virksomhed, lyder det fra Stefan Plenge.

Direktøren påpeger, at Nemlig.com fik en grøn smiley ved Arbejdstilsynets seneste besøg i februar 2021.

Læs artiklen om arbejdsforholdene hos Politiken her
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt