Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Bank Norwegian, der udbyder forbrugslån i Danmark, har gyldne tider i landet, hvor udlånet er øget markant.
På trods af et øget fokus på kviklån og forbrugslån har Bank Norwegian, Norwegian-gruppens bank, oplevet betydelig fremgang i første halvår. Ikke mindst i Danmark, hvor appetitten på forbrugslån fortsat er stor.
Det viser regnskabet for Bank Norwegians første halvår, der netop er offentliggjort.
- De økonomiske udsigter i Norden er stabile. Bnp-vækst og beskæftigelse er favorable, mens renteudsigterne fortsat er afdæmpede.
- Ny regler og lovgivning for usikrede udlån (udlån uden sikkerhed i eksempelvis bolig eller andre aktiver, red.) er blevet implementeret i Norge, og der er øget fokus på sektoren i både Norden og Europa.
- Regler, der skal sikre kunderne, er blevet implementeret i flere lande med fokus på marketing, renteniveauer og udlån i forhold til indkomst, skriver Bank Norwegian om markedet i sit regnskab.
Bank Norwegian har dog - på trods af det større myndighedsfokus - øget både udlånet og overskuddet betydeligt i Danmark i første halvår ifølge regnskabet.
Ved udgangen af juni i år havde Bank Norwegian udlån i Danmark for 4,3 milliarder norske kroner - 3,2 milliarder danske kroner.
Det er en stigning på 773 millioner norske kroner sammenlignet med samme tidspunkt i 2018. Eller et hop på over 20 procent.
Det kan mærkes på indtjeningen. Bank Norwegian havde renteindtægter i Danmark på 280 millioner norske kroner i perioden mod 229 millioner kroner i første halvår 2018.
Flere af de penge er blevet til overskud. Resultatet efter skat i Danmark steg i første halvår til 97 millioner norske kroner fra 50 millioner norske kroner i første halvår sidste år.
For hele Bank Norwegian, der opererer i Norden, steg overskuddet til 958 millioner norske kroner i halvåret. Det samlede udlån til kunder steg med omkring tre milliarder norske kroner til 38,7 milliarder norske kroner.
Selskabet fortæller, at man nu fokuserer på at ekspandere til resten af Europa, hvor man har købt et irsk finansielt firma.
KOMMENTARER