Annonce
Erhverv

Novo-rival skifter spor og fravælger diabetesbehandling

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk får fremover en konkurrent færre inden for diabetesbehandling, da franske Sanofi ikke længere vil have diabetesbehandling som fokusområde. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Novo Nordisk får en konkurrent færre på diabetesmarkedet. Det kan dog give prispres på den korte bane.

Fremover kommer danske Novo Nordisk til at have en konkurrent færre inden for det store marked for diabetesbehandling.

Det franske medicinalselskab Sanofi, som er blandt Novos største konkurrenter på diabetesområdet, skifter nemlig spor og vil ikke længere have diabetes som et af sine fokusområder.

I stedet vil Sanofi i fremtiden fokusere på blandt andet kræftbehandling og blødersygdomme. Det oplyser selskabet i en meddelelse frem mod en kapitalmarkedsdag i USA senere tirsdag.

- Sanofi har vundet lederskab og ændret praksis inden for behandling af diabetes og hjerte-kar-lidelser. Nu forbereder vi os på den næste cyklus med nye innovative tilbud til patienterne, siger Paul Hudson, administrerende direktør hos Sanofi, i meddelelsen.

Som en del af strategiskiftet vil Sanofi stoppe al udvikling af ny medicin inden for diabetes- og hjerte-kar-området, fremgår det af meddelelsen.

Med strategiskiftet kommer Novo Nordisk til at sige farvel til det, der i flere år har været en af de største konkurrenter inden for diabetesbehandling, fortæller Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

- Det er et selskab, som inden for insulinområdet har stået med nogle gode midler, herunder i mange år verdens mest solgte insulinpræparat, Lantus.

- Men til gengæld har det også været en konkurrent, som har mistet fodfæste inden for markedet for diabetesmidler de senere år med patentudløb og midler fra pipelinen, som ikke rigtig har slået til.

- Det har gjort, at den her konkurrent er blevet svækket de senere år, siger Søren Løntoft Hansen.

Set med Novo Nordisk-briller er det selvsagt positivt, at det danske selskab nu får en konkurrent færre at kæmpe med på diabetesmarkedet.

Men bare fordi Sanofi stopper udviklingen af ny diabetesmedicin, betyder det ikke, at selskabet ikke vil prøve at sælge de diabetesmidler, som det stadig har liggende hos sig. Og det kan ske med store prisnedsættelser.

- Den negative side af det her kan være, at Sanofi tilbyder større rabatter for at få adgang til blandt andet de amerikanske diabetikere, og at man kører med lavere priser og dermed presser de øvrige aktører i branchen, herunder Novo Nordisk, siger Søren Løntoft Hansen.

Sammen med præsentationen af sin nye strategi kommer Sanofi også med nye finansielle mål.

De omfatter blandt andet besparelser og effektiviseringer med en effekt på to milliarder euro (15 milliarder kroner) i 2022, som skal bidrage til finansiering af udviklingen af nye midler.

Link til meddelelse fra Sanofi
  • Novo Nordisk opjusterer forventningerne til 2019
    Det danske medicinalselskab Novo Nordisk får fremover en konkurrent færre inden for diabetesbehandling, da franske Sanofi ikke længere vil have diabetesbehandling som fokusområde. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan