cookie-og-privatlivspolitik
Novozymes arbejder blandt andet med enzymerne til at gøre modetøj mere holdbart. Her to laboranter på Novozymes' faciliteter i Bagsværd. (Arkivfoto)
Novozymes arbejder blandt andet med enzymerne til at gøre modetøj mere holdbart. Her to laboranter på Novozymes' faciliteter i Bagsværd. (Arkivfoto)
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Erhverv

Novozymes dropper forventninger om vækst i 2019

Tredje kvartal har ikke rettet tilstrækkelig op på et skidt 2019 for Novozymes, der nedjusterer forventninger.




09. oktober 2019 kl. 19:37 Af Ritzau

Annonce

Den danske biotek-virksomhed Novozymes kaster forhåbningerne om at slutte 2019 med et plus ud af vinduet og forventer nu i stedet at en kamp for at gå i nul.

Det er essensen af en selskabsmeddelelse, som Novozymes har lagt ud onsdag aften.

De lavere forventninger er et resultat af et skuffende tredje kvartal, siger direktør Peder Holk Nielsen i meddelelsen.

En del af problemerne kan spores tilbage til salget af ethanol i USA samt salg til landbruget.

Trods en organisk vækst - vækst uden tilkøb - i Novozymes' landbrugsafdeling i tredje kvartal, er det ikke nok til at rette op på en skidt start på året.

Samtidig forsætter andre dele af Novozymes såsom hele bioenergi-afdelingen med at skrumpe sammenlignet med sidste år.

- Vores omsætningsudvikling i årets første ni måneder er svagere end ventet, idet vi ser en forværret negativ udvikling inden for ethanol i USA samt i de landbrugsrelaterede dele af vores forretning, siger Peder Holk Nielsen i meddelelsen.

I alt er Novozymes organiske vækst gået baglæns - og selskabets organiske omsætning er skrumpet med to procent de første ni måneder sammenlignet med 2018.

Derfor dropper selskabet nu målet om en omsætning, der vokser mellem en og tre procent i 2019. I stedet forventes nu en udvikling i den organiske omsætning på mellem minus to og nul.

Også på bundlinjen skruer Novozymes ned for forventningerne. Her præsenterede selskabet i august en forventning om mellem tre til otte procents vækst.

Det er pakket sammen og lavet om til en forventning om mellem nul til minus fem procents organisk vækst.

I august oplyste Novozymes, at selskabet ville fyre 123 i Danmark og mellem 280 og 330 på globalt plan.

I den forbindelse sagde Peder Holk Nielsen, at der skal ryddes op i Novozymes 25 forretningsområder.

Novozymes havde 2687 ansatte i Danmark ved udgangen af 2018, står der i selskabets årsrapport. I alt har selskabet omkring 6500 ansatte på sine lønningslister.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Borgerens stat 19. oktober 2019 kl. 13.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Lokalpolitik 18. oktober 2019 kl. 11.15

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

AF: BJARKE ROSENKILDE

Narrens vise. 10. oktober 2019 kl. 16.29
Nu må Digelauget stoppe vanviddet 09. oktober 2019 kl. 10.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Blåpandet stram udlændinge politik 08. oktober 2019 kl. 15.54

Annonce