cookie-og-privatlivspolitik

Erhverv

Nu er Betalingsservice kommet på amerikanske hænder

Mastercard har overtaget dele af Nets - herunder Betalingsservice. Handel blev offentliggjort i 2019.




05. marts 2021 kl. 12:32 Af Ritzau

Betalingsservice har fredag fået ny ejer, da amerikanske Mastercard har overtaget ejerskabet fra den danske virksomhed Nets.

Det oplyser Mastercard i en pressemeddelelse.

Nets og Mastercard blev i 2019 enige om en handel til 21,3 milliarder kroner, som ud over Betalingsservice har omfattet andre betalingssystemer hos Nets.

I mellemtiden har en række myndigheder skullet se på handlen. Den sidste knast har været EU-Kommissionen, som nu har givet sin endelig godkendelse.

EU-Kommissionen godkendte i august handlen på betingelse af, at den teknologi, der ligger bag betalingssystemerne, på licens til en anden virksomhed. Det er nu faldet på plads.

Annonce

Kommissionens betingelse var grundet en bekymring for, at handlen ville svække konkurrence på markedet for betalinger.

Med købet overtager Mastercard 300 ansatte, der primært arbejder i København og Oslo.

Hos Mastercard har vicedirektør Peter Klein haft ansvaret for handlen, og han glæder sig over, at den er faldet på plads.

- Vi vil på ingen måde lægge skjul på, at i dag er en særdeles vigtig dag for Mastercard.

- Ikke mindst er vi meget bevidste om, at vi overtager ansvaret for vigtige tjenester for mange danskere og nordmænd, siger Peter Klein i en pressemeddelelse.

Annonce




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN B. HANSEN

Pool Sommerhuse Marielyst 13. april 2021 kl. 23.44

AF: JOHN WENNERWALD

Radio Loud 11. april 2021 kl. 22.42

AF: HENRIK TONNESEN

Lokalbanerne er også velfærd! 10. april 2021 kl. 19.49

AF: TOM AHLQVIST

Nedrivningstruede… 08. april 2021 kl. 13.33

AF: LINDA SOMMER

Respekt for Maribo domkirke 05. april 2021 kl. 16.43

AF: JOHN WENNERWALD

VM i Qatar 05. april 2021 kl. 09.32

Annonce

ANNONCE