Annonce
Erhverv

Nu udleves drømmen som selvstændig

Nuno Goncalves kan rense tagrender op til en højde på 12 meter. Øverst på støvsugeren sidder et kamera, så Nuno Goncalves kan sikre sig, at tagrenden bliver renset helt op. Foto: Anders Knudsen

Nuno droppede pendlertilværelsen og er nu gået selvstændig med renseservice.

Nunos Renseservice ApS har adresse i en villa i Nordbyen nord for Nykøbing.

Det er her, at 32-årige portugisiske Nuno Goncalves bor sammen med sin bedre halvdel, 30-årige Fie Goncalves, og sammen har de kastet sig ud i et eventyr som selvstændige med udgangspunkt i privaten.

- Vi tilbyder støvsugning og rensning af tagrender, brønde og lyskasser på Lolland-Falster. Det tror vi på, at der er et marked for, siger Nuno Goncalves.

Parret har i en årrække boet i København, hvor Nuno Goncalves har arbejdet med støvsugning og rensning af tagrender, brønde og lyskasser, men i december 2019 rykkede parret til Nordbyen.

Fie Goncalves er nemlig opvokset på Falster.

- Da vi kiggede på hus, blev drømmen om Falster større og større. Ikke mindst på grund af huspriserne, og at vi kunne bo tættere på min familie, fortæller Fie Goncalves, der har bibeholdt sit job som rejsekonsulent i BCD Travel, der ligger i Valby.

- Jeg fik lov at have hjemmearbejdsplads, så det er fantastisk, siger hun.

Det kunne Nuno Goncalves af gode grunde ikke, fordi han stadig skulle passe sit arbejde i hovedstaden, så han pendlede frem og tilbage til København.

- Det blev til alt for meget transporttid om dagen, og jeg har altid haft en drøm om at være selvstændig. Så blev vi enige om at lave et firma selv, fortæller Nuno Goncalves.

- Så begyndte vi at spare op, og siden har min far også hjulpet med en ejerandel i selskabet, fortæller Fie Goncalves, hvis far er Bo Abildgaard (S), viceborgmester i Guldborgsund Kommune.

Parret fik også rådgivning hos Business Lolland-Falster.

- Vi blev klogere på at benytte Facebook, fik hjælp til at håndtere regnskab, moms og andre regler, man skal være opmærksom på. Det har været en stor hjælp, fortæller Fie Goncalves.

Det er kun Nuno Goncalves, der udfører selve arbejdet, som Nunos Renseservice tilbyder.

- Jeg er fuldtid i firmaet, men Fie hjælper naturligvis også til, det hun kan med noget af det administrative, siger Nuno Goncalves.

Nunos Renseservice henvender sig til både erhverv og private.

- Vi har løst opgaver for nogle erhvervsvirksomheder, og vi har talt med flere andre. Vores fornemmelse er, at vi er billigere end andre firmaer fra hovedstaden, der tilbyder det samme, lyder det fra Fie Goncalves.

Men også private har henvendt sig.

- Jeg havde en kunde i Idestrup, der henvendte sig, fordi hun havde set en af vores flyers. Hun havde i et stykke tid overvejet at skulle finde nogle, der kunne hjælpe hende med at få renset tagrender, fortæller Nuno Goncalves.

- Det er vores indtryk, at mange husejere her på Lolland-Falster gør det selv og er gode til det, fortæller Fie Goncalves.

- Men det er også ofte besværligt, hvis man skal leje lift eller stillads, bliver det også dyrt. Samtidig tager det lang tid, tilføjer Nuno Goncalves og peger på vigtigheden af, at rensning af tagrender, lyskasser og brønde er afgørende.

- Hvis tagrender stopper til med blade og snavs, så kan der opstå fugt- eller vandskade på ejendommen. Om vinteren kan det medføre frostskader. Det samme gælder brønde og lyskasser, fortæller Nuno Goncalves.

Han anbefaler, at husejere minimum en gang om året får renset og støvsuget tagrenderne, og hvis huset ligger i nærheden af mange træer eller en skov, så anbefaler han to gange årligt.

- På samme måde som græsset skal slås og vinduerne pudses, så skal tagrenderne også renses, slår han fast.

Selvom Fie og Nuno Goncalves vurderer den første opstartsmåned i firmaet som god med stor interesse, så er der plads til flere ordrer.

- Vi håber meget på at kunne få faste kunder blandt både boligforeninger og erhvervsvirksomheder men også private. Vi tror på, at det nok skal lykkes, lyder det fra Fie Goncalves.

- Og drømmen er, at jeg kan ansætte en medarbejder, så vi kan have to biler til at dække Lolland-Falster, siger Nuno Goncalves.

Nuno og Fie Goncalves er flyttet til Falster fra København i december 2019. Foto: Anders Knudsen
  • Nuno Goncalves kan rense tagrender op til en højde på 12 meter. Øverst på støvsugeren sidder et kamera, så Nuno Goncalves kan sikre sig, at tagrenden bliver renset helt op. Foto: Anders Knudsen
  • Nuno og Fie Goncalves er flyttet til Falster fra København i december 2019. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Prisvindende lokal møbelproducent begæret konkurs

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Togdrømmen knust: Den togtur til København er en illusion

Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Indland

Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal

112

Færgerejsende fanget: Havde farlig genstand gemt i tasken

Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

Lolland

Opråb fra sognepræst: Risiko for, at kirken lukker

Sport

Få måneder før OL: To NFH-spillere udtaget til landsholdet

Sport

Ny landsholdstrøje overrasker med lokal detalje

Indland

Cirka 840 kilo narko er fundet ved Sjællands Odde

Vejret

Lunefuldt forårsvejr bringer regn og blæst - og en smule sol

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

112

Alt, alt for hurtigt: Bilist kørte 91 km/t inde i byen

Indland

Gør klar til massiv oprustning mod ny pandemi

Guldborgsund

Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Truet træleopard bidt ihjel: - Helt ekstremt øv

Sport

Ærlig cheftræner efter nederlag: - Vi kan ikke bare krølle Skive sammen

Sport

Spændende pokallodtrækning: - TSØ skal møde gamle kendinge

112

Nu udrustes vores lokale politi med strømpistoler

Erhverv

Prisvindende lokal møbelproducent begæret konkurs

Guldborgsund

Derfor fløj kampflyene over Falster

112

Tiltalt for drab på spædbarn vil skilles