Ny Nationalbank-direktør: De negative renter kan blive lavere

Historisk har man ellers altid fået en rente på sin opsparing i banken, men de seneste år har renten været helt nede på nul eller negativ, hvis man har en opsparing af en vis størrelse.

De negative renter er blevet det nye normale, og der er ikke noget til hinder for, at de kan falde yderligere.

Sådan lyder det fra Signe Krogstrup, der mandag indtræder i direktionen i Nationalbanken, hvor hun bliver en af tre direktører.

- Der er ikke nogen tegn på, at vi har nået grænsen. Der er rum til at sætte renten længere ned.

- Vi har ikke set en øget efterspørgsel på kontanter i forbindelse med, at centralbanker har indført negative renter, eller at de private banker er begyndt at overføre negative renter på kundernes indskud.

- Der er en grænse et sted, og den opstår den dag, hvor folk ikke længere ønsker at holde deres penge i banken, siger Signe Krogstrup.

Når bankkunderne stadig holder deres penge i banken og også ville gøre det, selv om renterne blev sat yderligere ned, hænger det ifølge Signe Krogstrup sammen med, at det også ville koste penge selv at skulle opbevare sine kontanter.

For eksempel ville en virksomhed skulle have et stort pengeskab, betale en pengetransport til at køre pengene hjem og en forhøjet forsikring mod tyveri og brand.

Rentesatsen hos Nationalbanken blev første gang negativ i 2012. Den er i øjeblikket minus 0,60 procent og har tidligere været på minus 0,75 procent.

Det er sammen med et lignende niveau i Schweiz det laveste, der er set nogensinde blandt verdens centralbanker.

Signe Krogstrup vil ikke komme med et bud på, hvor grænsen går, men siger:

- Der er nok en tendens til, at man har undervurderet de omkostninger, der følger med, hvis folk selv skal opbevare deres kontanter.

De private banker har penge stående i Nationalbanken. Derfor er der en sammenhæng mellem rentesatsen hos Nationalbanken og den rente, bankkunder bliver mødt med, uden at de nødvendigvis følger hinanden én til én.

Jyske Bank var sidste år den første store bank i Danmark til at indføre negative renter på private bankkunders opsparinger.

Siden har det meste af sektoren fulgt trop, og i dag tillader bankerne typisk mellem 250.000 og 1,5 millioner kroner, før kunderne bliver mødt med en negativ rente.

I denne uge varslede Sydbank dog, at kunder med opsparinger over 100.000 kroner skal til at betale en negativ rente.

Nationalbanken laver ikke prognoser for, hvordan renteniveauet ser ud i fremtiden.

Men analyser viser, at det underliggende renteniveau, som er estimeret ud fra demografien i verden, behovet for opsparing og væksten i økonomien, er faldet de seneste tre årtier.

Det hænger især sammen med en aldrende befolkning, som har behov for at spare flere penge op, og den tendens ser ikke ud til ændre sig.

- Renten er afkast på opsparing. Når der er flere, der gerne vil spare op - for eksempel fordi vi bliver ældre og skal have flere penge til alderdommen, eller fordi man søger mere tryghed mod arbejdsløshed - så er der mere opsparing i samfundet, og det presser renterne ned.

- Særligt demografien kommer nok ikke til at ændre sig rigtig meget. Der er derfor studier, der peger på, at de lave renter kan fortsætte 10-15 år ude i fremtiden, men der er enorm stor usikkerhed, når man kigger så langt frem, siger Signe Krogstrup.