Annonce
Erhverv

Ny Nordea-topchef vil gøre mere for kunderne og øge indtægter

Frank Vang-Jensen, ny Nordea-topchef, har fokus rettet mod bankens kunder. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ud over kundeoplevelsen har Frank Vang-Jensen, ny Nordea-topchef, fokus på indtægterne og udgifterne i banken.

Der er allerede gjort meget for at forbedre kundeoplevelsen i Nordea. Men der kan gøres mere endnu.

Sådan lyder det fra Frank Vang-Jensen, der er udpeget som ny øverste direktør i Nordea som afløser for finske Casper von Koskull.

Umiddelbart er der også noget at arbejde med for den nye Nordea-topchef.

I en opgørelse fra analyseinstituttet Voxmeter fremgik det i starten af året, at Nordea indtog en 19.-plads målt på kundetilfredsheden blandt de 20 største banker i Danmark.

Kun Danske Bank, der har været i vælten oven på sin hvidvasksag, lå lavere i Voxmeters opgørelse.

- Vi er kommet et stykke, og vi har stadig et stykke vej at gå. Det kommer vi til at fortsætte med at arbejde med, siger Nordea-topchefen.

Ud over kundeoplevelsen har den nye Nordea-chef fokus på at øge bankens indtægter, der igennem flere år har været nedadgående.

- Vi skal have vores indtægter til at stige. Det vil sige, at vi skal lave flere forretninger med vores kunder og nye kunder.

- Og så skal vi have en bedre omkostningseffektivitet i banken. Det er hovedfokus for os, siger Frank Vang-Jensen.

Spørgsmål: Kommer jeres kunder til at mærke, at der er kommet en ny mand i direktørstolen?

- Det må man spørge kunderne om. Jeg er jo bare en ud af et stort antal meget passionerede medarbejdere.

- Men jeg vil selvfølgelig arbejde for, at kunderne skal være i fokus for alt, hvad vi gør i Nordea, siger Frank Vang-Jensen.

Bag sig har 51-årige Frank Vang-Jensen en lang karriere inden for bankverdenen.

Siden 2017 har han været Nordeas landechef i Danmark. Før det nåede han at tilbringe 18 år i Handelsbanken i forskellige ledende stillinger.

Udnævnelsen til øverste direktør i Nordea er det foreløbige højdepunkt i karrieren, og Frank Vang-Jensen var da heller ikke meget i tvivl, da han fik tilbud om stillingen.

- Jeg er ekstremt passioneret for det, vi er i gang med i Nordea. Jeg ser et stort potentiale i banken, som ikke er fuldt indfriet endnu.

- Og jeg synes, at det er en super spændende opgave at skulle lede det arbejde sammen med ledelsesgruppen og vores 30.000 ansatte. Derfor har jeg takket ja, siger han.

Link til meddelelse fra Nordea om udnævnelsen af Frank Vang-Jensen
  • Frank Vang-Jensen
    Frank Vang-Jensen, ny Nordea-topchef, har fokus rettet mod bankens kunder. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

105 taget i fartkontroller

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse