cookie-og-privatlivspolitik
Blandt de nye biler på landevejene - på fossilt brændstod - udgjorde benzinbiler 74 procent af bilkøbene i første halvdel af 2019. Det er en stigning fra 66 procent i samme periode af 2018. (Arkivfoto)
Blandt de nye biler på landevejene - på fossilt brændstod - udgjorde benzinbiler 74 procent af bilkøbene i første halvdel af 2019. Det er en stigning fra 66 procent i samme periode af 2018. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Erhverv

Nye biler på de danske landeveje udleder mere CO2

Bilisterne køber i højere grad benzinbiler end dieselbiler sammenlignet med 2018, og de udleder mere CO2.




11. oktober 2019 kl. 12:37 Af Ritzau

Annonce

Det seneste år er der blevet købt flere nye benzinbiler end dieselbiler, og det betyder en højere udledning af CO2.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort salget af nye biler på fossile brændstoffer.

Blandt de nye biler udgjorde benzinbiler 74 procent af bilkøbene i første halvdel af 2019. Det er en stigning fra 66 procent i samme periode af 2018.

CO2-udledningen fra de nye biler på landevejene er i samme periode samlet set steget 5,6 procent.

Det skyldes, at benzinbiler generelt udleder mere end sammenlignelige dieselbiler.

For bilkøberne er der sket et skift mod at købe små benzinbiler i stedet for små dieselbiler.

- De små benzinbiler, der har taget over fra de små dieselbiler, har således et op til 25 procent større CO2-udslip per kilometer, skriver Danmarks Statistik.

Tallene viser dog, at nye benzinbiler på de danske landeveje faktisk kører længe på literen end tidligere. Det er samlet 5,1 procent længere end sidste år.

Det hænger igen sammen med, at der bliver købt flere små benzinbiler, som kører længere på literen end de store.

Udviklingen har været omvendt for dieselbiler. De kører 2,3 procent kortere på literen i forhold til 2018.

Det skyldes, at en stigende andel af de nye dieselbiler er store, og de større udleder mere CO2 end de små.

Ifølge brancheforeningen Bilbranchen i DI er en af forklaringerne på, at der er blevet købt flere benzinbiler, at der i medierne har været meget fokus på ældre dieselbilers negative påvirkning på miljøet.

- Men her er det vigtigt at skelne mellem gamle og nye dieselbiler. Benzinbiler udleder nu engang mere CO2 end sammenlignelige dieselbiler.

- Og det ser vi nu i tallene, siger direktør for Bilbranchen i DI Thomas Møller Sørensen i skriftlig en kommentar.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Ytringsfrihed eller diktatur. 18. november 2019 kl. 19.20

AF: MARTIN WOUTERS

ønsker flere oplysninger… 18. november 2019 kl. 08.29

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel til en kæmpe 17. november 2019 kl. 20.55

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hvor bor de blå? 17. november 2019 kl. 00.39

AF: BJARKE ROSENKILDE

I den store xenofob Georg… 16. november 2019 kl. 12.40

AF: JOHN WENNERWALD

Råstofferne forsvinder 10. november 2019 kl. 21.48

Annonce