cookie-og-privatlivspolitik
Direktør Mikkel Wesselhoff, Business Lolland-Falster.
Direktør Mikkel Wesselhoff, Business Lolland-Falster.
Foto: Ingrid Riis

Erhverv

Nye forbrugsvaner og ændrede markeder

Coronakrisen har skabt en usædvanlig, men også ekstraordinær situation for Lolland-Falster erhverv.




03. juni 2020 kl. 06:00 Af Jesper Bøgh

Annonce

Coronakrisen ramte landsdelens erhvervsvirksomheder fra den ene dag til den anden, da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften 11. marts på et pressemøde i statsministeriet lukkede store dele af Danmark ned.

- Nogle brancher har mistet hele omsætningsgrundlag, andre brancher har mistet halvdelen, mens der også har været eksempler på brancher, der har oplevet vækst under coronakrisen. Dermed har krisen ramt skævt, konstaterer direktør Mikkel Wesselhoff, Business Lolland-Falster.

Krisen har også medført at øget samarbejde mellem kommunerne, Business Lolland-Falster, DI, Dansk Byggeri og Dansk Erhverv.

- Så kan vi tilpasse indsatsen med de meget forskellige behov ude hos virksomhederne og sikre tæt koordinering omkring arbejdsmarkedet, anlægsaktiviteter og støtteordninger. Den erhvervsalliance fastholder vi fremadrettet, fortæller Mikkel Wesselhoff.

Han peger på blandt andet detailhandlen, der har mistet cirka 50 procents omsætning. Nogle mere - nogle mindre.

- Det var et tegn på, at forbruget gik i stå, og forbrugertilliden faldt historisk i tiden efter nedlukningen. Overnatningssteder mistede tæt ved 100 procent af omsætningen, fortæller Mikkel Wesselhoff, der tilføjer.

- Hvorimod bygge- og anlægssektoren har haft god aktivitet, og vi har faktisk set virksomheder, som har ekspanderet med flere medarbejdere, siger han og påpeger, at også indenfor den branche har krisen ramt skævt.

- De virksomheder, der har mange privatkunder og forsikringssager har oplevet et dyk. Men de virksomheder, der har klaret sig godt igennem det, har været proaktive for at hente omsætningskroner ind. Det vidner om, at der fortsat er et marked med aktivitet, men hvor det er lidt sværere, siger han.

Han peger også på, at statens hjælpepakker, der blev lanceret hurtigt, har været medvirkende til at holde hånden under mange virksomheder.

- Hvis vi sammenligner med finanskrisen, så har man fra staten, kommunerne og organisationerne under corona-krisen været meget hurtig til at understøtte erhvervslivet. Det gælder lempelser i anlægsloftet og de forskellige kompensationspakker, vurderer han.

Mikkel Wesselhoff nævner også eksempler på virksomheder, der har formået at omstille produktionen til en helt ny efterspørgsel.

- Der er Seimei i Nakskov et godt eksempel, hvor man har omstillet produktionen fra juice og sodavand til at producere håndsprit. Det viser, at der også i krisetider opstår nye muligheder, slår Mikkel Wesselhoff fast.


Nogle kommer styrket ud

Historisk er der altid nogle virksomheder, der i krisetider kommer styrket ud.

- Nogle virksomheder kommer med nye produkter eller nye måder, at gå i markedet på. Vi kan eksempelvis se, at der i den lokale detailhandel er en større efterspørgsel på at komme ind på onlinemarkederne. Det er nogle skift, der sker, når forbruget ændrer sig, og der må virksomhederne tilpasse sig, siger han.

Derfor, vurderer Mikkel Wesselhoff, er der mange virksomheder på Lolland-Falster, der netop i denne tid er i gang med forudse, hvilke skift denne krise medfører i samfundet.

- Nogle brancher har de senere år været midt i en omstilling. Måske er den omstilling med krisen accelereret, så der hurtigere er opstået et stigende behov for eksempelvis digitalisering. Det giver så også mulighed for at udvide markedet geografisk, siger han.
Det betyder blandt andet, at man i virksomhederne også vil skulle se virksomhedens værdikæde i et nyt perspektiv.

- Jeg tror, at vi vil se, at virksomhederne i høj grad vil se på muligheder for at samarbejde med andre virksomheder om sine kanaler med henblik fortsat at skabe afsætning for produkterne. Helt grundlæggende handler det om at se på sin forretningsmodel og vurdere, om den skal tilpasses i forhold til ændringer, der sker i markedet, siger Mikkel Wesselhoff.

Netop nu på Lolland-Falster står erhvervslivet i en meget usædvanlig situation.

- På den ene side vil krisen medføre ret store konsekvenser, fordi der er virksomheder, der vil bukke under. Det gælder virksomheder, der i forvejen har haft et svagt kapitalberedskab, som ikke vil kunne klare sig igennem denne krise, slår Mikkel Wesselhoff fast.

- På den anden side, så står vi også i en ekstraordinær situation, fordi vi netop på Lolland-Falster har Femern Bælt-projektet, som for alvor nu får luft under vingerne. Det betyder, at vi lokalt kan have en anden konjunktur end andre steder, tilføjer han.

Helt overordnet handler det for den enkelte virksomhed om at komme med på holdet, der får tilpasset forretningsmodellen til den nye virkelighed, som coronakrisen har skabt.

- Vækstperspektiverne er ligeså virkelige, som krisen er. Det betyder, at krisens indbyggede udviklingspotentialer giver nogle virksomheder muligheder, mens krisens indbyggede negative konsekvenser vil skabe store udfordringer for andre. Winston Churchill sagde, at man aldrig skal spilde en god krise. Det er selvfølgelig en kontroversiel udtalelse, men ikke desto mindre vil sætningen give mening for nogle virksomheder, slår Mikkel Wesselhoff fast.


Femern giver muligheder

Han peger på, at der er en række brancher på Lolland-Falster, der med Femern-byggeriet kan komme fornuftigt gennem coronakrisen.

- Hvis man som virksomhed er gearet til det, så vil det dreje sig om virksomheder indenfor serviceindustrien, bygge- og anlægssektoren, metalindustrien, transport og boligudlejning, som vil have nogle muligheder forbundet med Femern-projektet, vurderer Mikkel Wesselhoff.

En anden konsekvens af coronakrisen har været, at industrivirksomheder, der har outsourcet produktion til eksempelvis Asien, under krisen har været udfordret på antallet af ordrer men også leverancer til produktionen.

- Der er flere virksomheder også på landsplan, der i øjeblikket overvejer at trække produktionen hjem igen for at sikre forsyningskæderne, lyder det fra Mikkel Wesselhoff og peger på, at der i den forbindelse for Lolland-Falster ligger muligheder.

- Der vil det for landsdelen kunne være relevant at forsøge at tiltrække produktionsvirksomheder, som går med de overvejelser, siger han og nævner, at man i Business Lolland-Falster aldrig har haft så mange henvendelser som nu fra virksomheder, der går med overvejelser om at etablere sig i området.

- Det gælder dels i forbindelse med byggeriet af Femern-forbindelsen, men det gælder også i et 10-årigt perspektiv, når Femern-forbindelsen står færdig, siger Mikkel Wesselhoff og tilføjer.

- Under finanskrisen var trenden outsourcing - ud af Europa. Nu orienterer europæiske - specielt tyske - virksomheder sig mod leverandører tæt på hjemmemarkedet. Dette åbner op for spændende muligheder for virksomheder, der har ambitioner om eksport eller allerede eksporterer, vurderer han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God og sikker sommerferie! 12. juli 2020 kl. 22.42

AF: KENNETH WINTHER

Katastrofe kurs 12. juli 2020 kl. 22.03

AF: TOM AHLQVIST

Det Falsterske Diges holdbarhed 12. juli 2020 kl. 20.57

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

Annonce