Annonce
Erhverv

OK investerer i Maribo Erhvervspark

Underskrifterne er sat og spaden er klar til at blive sat i jorden i Maribo Erhvervspark for (fra venstre) borgmester Holger Schou Rasmussen (S), forretningschef Mads Stærk, Business Lolland-Falster og distriktschef i OK, Søren Peter Thomsen. Foto: Anders Knudsen

Investerer i omegnen af 12 millioner kroner i opførslen af et tankanlæg og svanemærkede vaskehaller .

Benzinkæden, OK a.m.b.a., investerer i omegnen af 12 millioner kroner i opførslen af et tankanlæg og svanemærkede vaskehaller i Maribo Erhvervspark.

Dermed er der sat underskrift på de første parceller i Maribo Erhvervspark, som for knapt et år siden blev endeligt byggemodnet.

For OK a.m.b.a. betyder det, at selskabet snart kan føje endnu et tankanlæg til porteføljen, der allerede tæller mere end 670 af slagsen i hele landet.

Det danske energiselskab investerer i at bygge et nyt og moderne tankanlæg og to svanemærkede vaskehaller. De skal servicere det stigende antal kunder, der forventes at køre landsdelen tyndt under og efter anlægsfasen af Femern Bælt-forbindelsen.

- Vi foretager investeringen, fordi vi ser et langsigtet potentiale i landsdelen. Vi er i forvejen stærkt repræsenteret med mange tankstationer på Lolland, men vi glæder os over, at vi også bliver en del af det her projekt. Maribo Erhvervspark har den helt rigtige placering i forhold til at tiltrække og servicere mange kunder, fortæller distriktschef i OK, Søren Peter Thomsen.

Han vurderer, at tankanlægget og vaskehaller indenfor et år vil kunne tages i brug.

- Jeg forventer, at byggeriet af tankanlægget og vaskehallerne vil blive påbegyndt i begyndelsen af det nye år, siger han.

OK a.m.b.a. har derudover også investeret i en placering tæt på Rute 9 med planer om etablering af en restaurant.

- Der er endnu ikke sat navn på, men det er udgangspunktet, at vi vil bygge og forpagte ud, oplyser Søren Peter Thomsen.

Distriktschef i OK, Søren Peter Thomsen, med råskitsen over parcellerne med tankanlægget, vaskehaller og en restaurant. Foto: Anders Knudsen

Forventer flere

Dermed er OKs investering den første i Maribo Erhvervspark, men hvis man spørger borgmester Holger Schou Rasmussen (S), så et det absolut ikke den sidste, fordi Erhvervsområdet ved afkørsel 48 er strategisk placeret i forhold til den kommende Femern-forbindelse og den eksisterende infrastruktur.

- Jeg er glad for, at byrådets valg om at investere i erhvervsparken nu resulterer i den første store underskrift. Kommunen prioriterer langsigtet vækst og udvikling i vores Femern-strategi, og forventningen er, at OK fastholder sit engagement, efter anlægsfasen slutter i 2029. Derudover tør jeg godt garantere, at tankanlægget får naboer ude i erhvervsparken i den nærmeste fremtid, lyder det fra Holger Schou Rasmussen, der dermed ser underskriften som det første skridt til noget større i erhvervsparken.

- Foreløbig er der udstykket 20 hektar, men der vil være mulighed for i alt 80 hektar erhvervsområde. Jeg er sikker på, at området bliver et knudepunkt både i forhold til Femern Forbindelsen men også ved en eventuel udvidelse af Rute 9, forudser borgmesteren.

Underskrifterne er sat og spaden er klar til at blive sat i jorden i Maribo Erhvervspark for (fra venstre) borgmester Holger Schou Rasmussen (S), forretningschef Mads Stærk, Business Lolland-Falster og distriktschef i OK, Søren Peter Thomsen. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

En milepæl

I Business Lolland-Falster, der forestår salget af parcellerne i samarbejde med Lolland Kommune, ser man investeringen som et udtryk for den positive udvikling, der forventes at præge landsdelen - med anlægsarbejdet som drivkraft.

- Det er en milepæl med denne første underskrift. Vi er glade for, at en så stor spiller som OK kan se potentialet og perspektiverne i Lolland-Falster. Og set i lyset af krisen er det en kærkommen nyhed - men det overrasker mig ærlig talt ikke. Både på kort og lang sigt repræsenterer Femern Bælt-forbindelsen et enormt potentiale for erhvervslivet, og vi er på nuværende tidspunkt i kontakt med flere virksomheder, der øjner en god forretning, påpeger forretningschef Mads Stærk, der slår fast, at flere aftaler er på vej.

- Ikke mindst set i lyset af Femern Bælt-byggeriet, der nu for alvor går gang, så ser vi ind i nogle meget spændende år, siger Mads Stærk.

  • Underskrifterne er sat og spaden er klar til at blive sat i jorden i Maribo Erhvervspark for (fra venstre) borgmester Holger Schou Rasmussen (S), forretningschef Mads Stærk, Business Lolland-Falster og distriktschef i OK, Søren Peter Thomsen. Foto: Anders Knudsen
  • Distriktschef i OK, Søren Peter Thomsen, med råskitsen over parcellerne med tankanlægget, vaskehaller og en restaurant. Foto: Anders Knudsen
  • Underskrifterne er sat og spaden er klar til at blive sat i jorden i Maribo Erhvervspark for (fra venstre) borgmester Holger Schou Rasmussen (S), forretningschef Mads Stærk, Business Lolland-Falster og distriktschef i OK, Søren Peter Thomsen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet