Annonce
Erhverv

Opruster for at sikre levende bymidter

Erhvervs- og citychef André Andersen, Vores Nykøbing, er Region Sjællands repræsentant i ny styregruppe, der skal løfte midtbyernes udfordringer op på et landspolitisk niveau. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Erhvervs- og citychef André Andersen, Vores Nykøbing, er med i landsdækkende styregruppe.

Fra 1. februar 2021 blev netværket for Danske Handelsbyer, tidligere kendt som Citychefer.dk, styrket ved at indgå i et samarbejde med Wear, en brancheforening under Dansk Erhverv.

Danske Handelsbyer repræsenterer 60 danske handelsbyer, deriblandt Nykøbing, Nakskov og Maribo, som gennem flere år har arbejdet for at fremtidssikre byer med handel, service og oplevelser.

Danske Handelsbyer har spillet en aktiv rolle i regeringens Partnerskab for levende bymidter, som netop sætter fokus på at fastholde og understøtte udviklingen i de små og mellemstore byer.

Det vurderes, at mange handelsbyer har et udviklingspotentiale, og det skal en øget professionalisering af netværket være med til at løfte.

Wear påtager sig sekretariatsrolle for Danske Handelsbyer, og der etableres ligeledes en styregruppe, bestående af syv til ti citychefer/repræsentanter, der skal løfte bymidternes udfordringer op på et landspolitisk niveau.

Repræsentant fra Nykøbing

Repræsentant for Region Sjælland i styregruppen er André Andersen fra Vores Nykøbing.

- Jeg har været med fra den spæde opstart af netværket for mere end fire år siden, og det er gennem årene blevet styrket mere og mere. Den viden, vi sidder med i hver enkelt by, bliver opsamlet og anvendt på tværs af bygrænserne. Det er en stor styrke, at vi i fællesskab kan medvirke til at få handelsbyerne i Danmark sat på den politiske dagsorden. For detailhandlen er og skal fortsat være omdrejningspunktet for attraktive og levende bymidter, lyder det fra André Andersen.

Der skal især arbejdes for at sikre en stærkere politisk bevidsthed om den sammenhængskraft som midtbyerne repræsenterer, så detailhandlen kan gøres endnu stærkere.

- Det er vigtigt med et stærkere og tættere samarbejde blandt bymidterne i hele landet. En organisering af vores handelsbyer på tværs af landet kan både hjælpe os til at skærpe kundernes bevished om, hvor vigtigt det er med en levende bymidte, men også være med til at sikre en lokalpolitisk opmærksomhed på, at bymidten er forudsætningen for en velfungerende by, siger Anders Baagland, Middelfart, formand for styregruppen.

Han tilføjer:

- Ser man alene på udvalgsvarehandlen, så viser tal fra Dansk Erhverv, at den i 2019 repræsenterede en omsætning på 90 milliarder kroner fordelt på mere end 13.700 forretninger, som beskæftiger 82.300 personer. De tal viser med alt tydelighed, hvor vigtig detailhandlen er for byudviklingen.

Hos Wear ser man frem til samarbejdet.

- Coronakrisen har vist os, at vi skal være bedre til at samarbejde på tværs af handel, service, kultur og kommune for at sikre levende handelsbyer. Derfor glæder vi os til at skulle indgå i netværket, fortæller Nikolai Klausen, direktør for Wear og nu også sekretariatsleder for netværket Danske Handelsbyer.

  • Erhvervs- og citychef André Andersen, Vores Nykøbing, er Region Sjællands repræsentant i ny styregruppe, der skal løfte midtbyernes udfordringer op på et landspolitisk niveau. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken