Annonce
Erhverv

Over tre millioner i køen: Rekordmange i USA melder sig ledige

Antallet af amerikanere, som meldte sig ledige, lød på 3,3 millioner i sidste uge. Det er det højeste antal, siden man startede statistikken i 1960'erne. Foto: Andrew Kelly/Reuters

I sidste uge meldte 3,3 millioner sig ledige i USA. Det er rekord og slår tidligere rekord med længder.

3,3 millioner amerikanere meldte sig ledige i sidste uge. Det er det højeste antal nogensinde.

Det viser en rapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, der hver uge offentliggør antallet af nye ledige.

Det er en eksplosiv stigning, da ugen før bød på 282.000 nye ledige.

Samtidig er der næsten tale om en femdobling fra den tidligere rekord i oktober 1982, hvor 695.000 meldte sig ledige i løbet af en uge.

Næsten alle de amerikanske stater nævner ifølge ministeriet udbruddet af coronavirus som årsagen til en stigning i ledigheden.

Det er især servicesektoren - herunder restauranter og hoteller - som har sendt mange amerikanere ud i arbejdsløshed.

Det var ventet, at sidste uge ville byde på markant flere ledige, fordi USA har været ramt af en delvis nedlukning for at bremse coronavirusset.

Ifølge senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank er tallene alligevel bekymrende og kan virke ildevarslende.

- Vi ved, at høj ledighed kan skabe en negativ spiral, og det er klart én af de største risikofaktorer, for at det her er begyndelsen på en langvarig krise, og at økonomien ikke rettes op igen i løbet af andet halvår.

- Høj ledighed er typisk associeret med lavere forbrug, hvilket medfører behov for færre ansatte og dermed endnu lavere forbrug. Det kan altså være, at det her er snebolden, der starter lavinen, siger han i en skriftlig kommentar.

De amerikanske politikere vedtog natten til torsdag en hjælpepakke til 2000 milliarder dollar, der både skal hjælpe virksomheder og ledige amerikanere.

Pakken indeholder kontante udbetalinger til amerikanske skatteydere og flere hundrede milliarder dollar i tilskud og lån til små virksomheder og kernebrancher.

Samtidig har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, varslet en helt palet af tiltag, som skal være med til at sikre banker og virksomheder finansiering under coronakrisen.

- Selv om de amerikanske politikere er kommet sent i gang, så er det præcis hjælpepakker som denne, der skal sørge for, at hverken virksomheder eller ledige mangler penge, så længe nedlukningen varer ved.

- Forhåbningen er, at det er nok til at sikre en stærk genopretning på den anden side af coronakrisen, siger Mikael Olai Milhøj.

Tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium
  • FILE PHOTO: People gather at the entrance for the New York State Department of Labor officers, which closed to the public due to the coronavirus disease (COVID-19) outbreak in the Brooklyn borough of New York City
    Antallet af amerikanere, som meldte sig ledige, lød på 3,3 millioner i sidste uge. Det er det højeste antal, siden man startede statistikken i 1960'erne. Foto: Andrew Kelly/Reuters
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland