cookie-og-privatlivspolitik
Den særlige indsats Rekruttering fra Kanten er win-win-win for alle tre parter, lyder det fra (fra venstre) virksomhedskonsulent Mette Aagaard, Jobcenter Guldborgsund, Bureauchef Majbritt Sørensen, Sol og Strand og nyansatt servicemedarbejder Louise Larsen, Sol og Strand.

2

Billeder

Den særlige indsats Rekruttering fra Kanten er win-win-win for alle tre parter, lyder det fra (fra venstre) virksomhedskonsulent Mette Aagaard, Jobcenter Guldborgsund, Bureauchef Majbritt Sørensen, Sol og Strand og nyansatt servicemedarbejder Louise Larsen, Sol og Strand.
Foto: Claus Hansen

Erhverv

På rette hylde efter særlig indsats

Efter to år med stress-sygemelding skiftede Louise Larsen branche.




30. november 2019 kl. 15:30 Af Jesper Bøgh

Annonce
FAKTA
Om Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster:
Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal afbøde den mangel på arbejdskraft, der forventes i de kommende år.
Lolland og Guldborgsund kommuner er gået sammen med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster samt videns- og netværkshuset Cabi med målet om at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomhederne.
Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

48-årige Louise Larsen har arbejdet indtil for godt to år siden arbejdet som sygeplejerske.

Da blev hun ramt af stress og depression og måtte sygemelde sig.

- Det skyldtes en kombination af arbejdsrelateret stress og samtidig også udfordringer på den private front, fortæller Louise Larsen.

Derpå fulgte en cirka to år lang periode, hvor hun var sygemeldt. I den periode handlede det for Louise Larsen stille og roligt at komme til hægterne igen, hvor Jobcenter Guldborgsund var med på sidelinjen med løbende samtaler.

I højsommeren 2019 havde Louise Larsen igen fået det så godt, at hun følte sig klar til igen at komme ud på arbejdsmarkedet.

- Men for mig skulle det være noget helt andet end sygeplejerske. Det skal jeg ikke mere, konstaterer hun.

Så via Jobcenteret og den særlige indsats Rekruttering fra Kanten blev Louise Larsen af virksomhedskonsulent Mette Aagaard præsenteret for idéen om at komme i 14 dages praktik hos udlejningsbureauet Sol og Strand i Marielyst.

- Det var ikke en branche, jeg havde haft i tankerne. Men jeg ville noget helt andet, så jeg var åben overfor alt, slår Louise Larsen fast.

Sådan blev det. Louise Larsen og Mette Aagaard lavede en aftale med bureauchef Majbritt Sørensen og en praktikperiode på 14 dage i begyndelse af september, hvor Louise Larsen skulle møde tre dage om ugen af fire timer som servicemedarbejder.

- Det var rigtigt godt personligt at komme i gang igen. Det var virkeligt godt at skulle afsted, fortæller Louise Larsen, der fik en god introduktion til opgaverne med at klargøre sommerhuse, og sørge for at alt er i orden før og efter udlejernes besøg.


Fik ansættelseskontrakt

Efter praktikperioden kunne Louise Larsen konstatere, at det job lige passede til hende, og det samme var tilfældet fra Sol og Strands side.

Så hun fik en ansættelseskontrakt på timebasis.

- Det passer mig rigtigt godt. Det er meget fleksibelt, og det er jeg glad for. Jeg har stadig behov for en gang imellem at kunne trække stikket, lyder det fra Louise Larsen.
Og hos Majbritt Sørensen hos Sol og Strand beskrives Louise Larsen som en meget skattet medarbejder.

- Hun tager opgaverne på sig, er grundig og en af vores bedste servicemedarbejdere. Hun er allerede blevet så rutineret, så hun lærer de nye op, lyder det fra Majbritt Sørensen, og Louise Larsen tilføjer.

- Det skal bare spille. Der skal være rent og pænt. Vi skal passe godt på de sommerhuse, som vi lejer ud. Det føler jeg et stort ansvar overfor, slår hun fast.

Louise Larsen understreger, at hun ikke har følt sig presset ud i noget af jobcenteret.
- Jeg ville selv, men man finder først ud af om man er klar til det, når man prøver det. Jeg føler, at jeg er kommet godt ud på den anden side, lyder det fra Louise Larsen.

For Sol og Strand var det også en kærkommen mulighed at hjælpe Louise Larsen videre.

- Vi har brug for arbejdskraften. Det er svært at få de gode medarbejdere og med Louise var der efter praktikperioden ingen tvivl, fortæller Majbritt Sørensen.

Ifølge virksomhedskonsulent Mette Aagaard skyldes succesen med at få matchet Louise Larsen med Sol og Strand den særlige indsats.

- Louise ville ikke være kommet ud i dette job, hvis ikke det havde været for Rekruttering fra Kanten, slår hun fast og forklarer.

- Vi har med denne indsats tid til at finde det rette match via personlige samtaler med borgeren, og det er rigtigt vigtigt for at kunne pejle sig ind på en borger, der måske har brug for lidt ekstra, fortæller Mette Aagaard.


Personlig dialog

Hun vurderer, at netop den personlige og individuelle vurdering via samtaler om den enkeltes situation gør, at succesraten for at finde det rette match mellem virksomhed og borger er relativ stor.

- Samtidig bruger vi også en del tid på at tale med virksomheder om det behov, de har for arbejdskraft. Hvis ikke det lykkes første gang, så følger vi op og arbejder videre, fortæller hun.

For Louise Larsen har det været vigtigt med den personlige dialog.

- Det er så vigtigt, at man kan se sig selv i det job, man kommer ud i praktik i. Ellers er det spild af tid, konstaterer hun og Mette Aagaard supplerer.

- Derfor opfordrer vi også til, at hvis et praktiksted føles helt forkert, så er det om at reagere med det samme. Det samme gælder også praktikstedet. Så vi kan opretholde dialogen med både borger og virksomhed, slår hun fast.

For Louise Larsen har jobbet som servicemedarbejder hos Sol og Strand givet hende et selvtillidsboost.

- Når man går sygemeldt så længe, så begynder man at tvivle på, om man overhovedet kan bruges nogle steder. Men når det så lykkes, som det gjorde i mit tilfælde, så kommer selvtilliden tilbage, slår hun fast.

Når man spørger de tre kvinder om Rekruttering fra Kantens betydning i Louise Larsens tilfælde, så lyder svaret.

- Det er win-win-win, lyder det samstemmende.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51

AF: JOHN WENNERWALD

Kriminelle bandemedlemmer… 24. november 2019 kl. 21.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Bedstemor med slag i! 21. november 2019 kl. 18.21

Annonce