Annonce
Erhverv

Partnere dropper på stribe Facebooks kryptovaluta-projekt

Det var Facebooks plan, at 100 partnere skulle være med til at udvikle en digital valuta ved navn Libra. Myndigheders bekymringer har dog fået en række store partnere til at kvitte projektet. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters

Yderligere tre partnere til Facebooks projekt om at udvikle kryptovalutaen Libra har trukket sig.

Ebay, Stripe og Mastercard trækker sig som partnere fra Facebooks kryptovaluta-projekt.

Dermed følger selskaberne i fodsporene på e-betalingsselskabet PayPal, der forlod projektet i sidste uge. Den digitale valuta havde fået navnet Libra.

E-handelsvirksomheden eBay har valgt at fokusere på egne ydelser i stedet.

- Vi respekterer visionen for Libra Association højt, men eBay har besluttet ikke at fortsætte som et stiftende medlem.

- På dette tidspunkt er vi fokuserede på at rulle eBays egne administrerede betalingsmuligheder ud til vore kunder, siger en talsmand for platformen til avisen Financial Times fredag.

Da Facebook fremlagde planerne om kryptovalutaen i juni i år, var der 28 partnere, og ambitionen var at øge tallet til 100. Samtidig var det målet, at Libra skulle lanceres i juni 2020.

I sidste uge blev der fra flere sider spekuleret i, hvor mange partnere der ville trække sig fra Libra Association, som sammenslutningen af partnere hedder.

Det skyldes, at en række både europæiske og amerikanske myndigheder havde betænkeligheder ved den kommende digitale valuta.

Myndighederne stillede blandt andet spørgsmål om, hvordan projektet ville sikre brugernes personlige oplysninger samt forhindre hvidvask.

Både Tyskland og Frankrig sagde i sidste måned, at de vil blokere for, at Libra kan operere i Europa. Landene støtter derimod idéen om, at der udvikles en offentlig kryptovaluta.

Selskabet Stripe gør sig i betalingssystemer. Selv om det har droppet Libra for nu, afviser det ikke et fremtidigt samarbejde.

- Stripe støtter projekter, der har til formål at gøre onlinehandel mere tilgængelig for folk verden over. Libra har dette potentiale.

- Vi vil følge dets fremskridt tæt og er åben over for at arbejde med Libra Association på et senere tidspunkt, oplyser Stripe i en meddelelse ifølge Ritzau Finans.

Facebook er ikke kommet med nogen reaktion på, at samarbejdspartnerne har trukket sig.

  • Libra
    Det var Facebooks plan, at 100 partnere skulle være med til at udvikle en digital valuta ved navn Libra. Myndigheders bekymringer har dog fået en række store partnere til at kvitte projektet. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem