Annonce
Erhverv

Rejsebranche i knæ - kræver regionale rejseregler hurtigt

Strand på den græske ø Karpathos, hvortil det fortsat er muligt at rejse. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Tyskland og Cypern blev torsdag lukket land for danskerne. Branchen vil have rejsevejledninger for regioner.

Rejsebureauerne kan ikke bestå meget længere. Det siger Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Meldingen kommer, efter at Tyskland og Cypern torsdag er blevet føjet til listen over lande, som der frarådes ikke-nødvendige rejser til.

- Vi er lukket næsten helt ned nu, og derfor må regeringen se på muligheden for at hjælpe branchen økonomisk.

- Denne gang skal det være en reel hjælp til en branche, der ikke kan bestå ret meget længere, skriver Thykier i en kommentar.

Brancheorganisationen, der blandt andet tæller FDM Travel og Kilroy, vil hurtigst muligt - og senest inden 15. november - have en ny model, så rejsevejledningerne bliver opdelt på regioner.

Den model bruges blandt andet for Sverige. Her er fem regioner fortsat ikke på listen over steder, hvortil det frarådes at rejse.

På et pressemøde torsdag fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at det kræver data for testningen i landenes regioner, før det kan blive en realitet.

- Det er noget, Danmark har arbejdet for, bliver indmeldt for lande og regioner i resten af Europa.

- Det er det, der skal til, før vi kan gå ind regionalt og få pålidelige tal. Og der er vi ikke endnu, forklarede han.

Lars Thykier hæfter sig ved, at det allerede for tre måneder siden blev aftalt politisk, at arbejdet med regionale rejsevejledninger skulle iværksættes.

At det ikke er indført endnu, er at sparke til en branche, der allerede er tvunget helt ned at ligge, lyder det.

- Det kunne sagtens have set væsentligt bedre ud, hvis Udenrigsministeriet allerede nu havde udarbejdet de regionale rejsevejledninger, som vi har efterspurgt i flere måneder, mener Thykier.

Organisationen Rejsearrangører i Danmark, der tæller Apollo og Spies, mener også, at de nye vejledninger er "en mavepuster" til branchen.

Direktør Henrik Specht ser frem til, at der på et tidspunkt kommer regionale rejsevejledninger. Han ser dog også gerne, at vejledningerne gentænkes.

- Vi anbefaler, at der frem for fraråden og karantænekrav stilles krav om testning ved hjemkomst. Og om fornødent også inden udrejse, siger han i en skriftlig kommentar.

Grækenland og Norge er de eneste lande, som det ikke frarådes at rejse til. For Norge er der dog krav om ti dages karantæne, hvis du rejser ind fra Danmark.

  • Ahata stranden på den græske ø Karpathos
    Strand på den græske ø Karpathos, hvortil det fortsat er muligt at rejse. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken