Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Trods stigende aktivitet i de tre sidste måneder af 2018 tabte TUI stadig penge uden for sæsonen.
Oktober, november og december er ikke højsæson for rejseselskaber såsom engelsk-tyske TUI, der sammen med Thomas Cook og Apollo er de største rejseselskaber i Danmark.
Efter en varm sommer i 2018 var der en voksende aktivitet og omsætning for TUI, men lige lidt hjalp det, og rejseselskabet tabte over 100 millioner euro.
Helt præcist blev nettotabet på 110 millioner euro - hvilket svarer til 820 millioner kroner
Selskabet har et forskudt regnskabsår, som slutter i september. Derfor er de sidste tre måneder af 2018 de første tre måneder i TUI's regnskab.
TUI voksede ellers i omsætning og havde da også fået omkring 5000 flere ansatte end samme periode i 2017.
- Vi fortsætter med at levere på vores vækststrategi med et fokus på produkter og investeringer i unikke ferieoplevelser sammen med en fortsat digitalisering og platformering af vores forretning, skriver TUI i regnskabet.
TUI er delvist britisk, og en del af forretningen handler om at flyve passagerer frem og tilbage. Derfor fylder Storbritanniens exit fra EU også et afsnit i regnskabet.
- Hvad angår Storbritanniens exit fra EU i 2019, forbliver den største bekymring, om vores fly fortsat vil have adgang til EU's luftrum, skriver TUI.
- Vi fortsætter med at gøre britiske ministre og EU-ministre opmærksom på vigtigheden af, at der kommer en særlig aftale for lufttrafikken for at beskytte kunder. Vi er i regelmæssig kontakt med myndighederne i den forbindelse.
- Vi udvikler fortsat scenarier og strategier for at afbøde for forskellige udviklinger inklusive et "hard brexit".
KOMMENTARER