Annonce
Erhverv

Restauranter: Ni ud af ti julefrokoster i år er aflyst

Forbuddet mod forsamlinger på flere end ti personer har fået mange virksomheder til at aflyse store firmajulefrokoster. Og det kan mærkes i restaurationsbranchen, oplyser Horesta. (Arkivfoto). Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Restaurationsbranchen forventer en omsætningen på blot ti procent af det normale i en coronaramt julemåned.

Normalt er december højsæson på landets hoteller, restauranter og konferencecentre, som plejer at bugne af julefrokostgæster. Men det ser coronakrisen i år ud til at spænde ben for.

Ni ud af ti julefrokoster i år er nemlig blevet aflyst. Sådan lyder vurderingen i en medlemsundersøgelse fra Horesta, der er brancheorganisationen for hoteller og restauranter.

Normalt ligger julefrokostomsætningen i hotel- og restaurationserhvervet på cirka 2,5 milliarder kroner. I år ser det helt anderledes ud.

- Vores medlemmer vurderer, at omsætningen i år kun bliver på cirka ti procent af det normale, siger Jonas Kjær, der er cheføkonom hos Horesta.

Det skyldes blandt andet, at forbuddet mod forsamlinger på flere end ti personer har fået mange arbejdspladser til at aflyse store firmajulefrokoster.

De få julefrokoster kan få store konsekvenser for restaurationsbranchen, der i forvejen er hårdt ramt efter mange måneder med coronavirus, vurderer han.

- Omsætningen i december er med til at hjælpe mange virksomheder igennem januar og februar, der er de måneder, hvor færrest går ud og spiser, siger Jonas Kjær.

- Og samtidig er det mange måneder nu, hvor restauranterhvervet har kørt i lavt gear, og opsparingen hos mange er ved at være væk. Flere og flere frygter at måtte lukke permanent på grund af den lave efterspørgsel.

For at hjælpe branchen har Horesta sendt en anbefaling til danske arbejdsgivere om at give deres medarbejdere et gavekort til besøg på restauranter i julegave.

Og der er flere større arbejdspladser, der har fulgt opfordringen, oplyser Horesta i pressemeddelelsen.

Eksempelvis har Dagrofa Foodservice og Dagrofa Logistics besluttet at give i alt 1000 medarbejdere gavekort på 500 kroner, der kan benyttes på cirka 30 forskellige restauranter.

Jonas Kjær anbefaler andre virksomheder at følge trop og forsikrer om, at restauranterne er klar til at tage imod gæster under sikre forhold.

- Der er ingen tvivl om, at selvfølgelig er der en risiko ved at gå ud. Men vi er vant til at passe godt på gæsterne og sørge for at minimere smitterisikoen, siger han.

  • Julefrokost
    Forbuddet mod forsamlinger på flere end ti personer har fået mange virksomheder til at aflyse store firmajulefrokoster. Og det kan mærkes i restaurationsbranchen, oplyser Horesta. (Arkivfoto). Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget