Annonce
Erhverv

Robust boligmarked oplever stigende priser trods corona

Det danske boligmarked har i andet kvartal oplevet stigende boligpriser, samtidig med at antallet af solgte boliger er steget. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

I andet kvartal er boligpriserne steget i forhold til sidste år. Priserne på fritidshuse er steget mest.

Efter at boligmarkedet fik en lille mavepuster i løbet af foråret, har det hurtigt rejst sig igen hen over andet kvartal.

På trods af coronakrisen er der i overvejende grad både solgt flere boliger og til højere priser end andet kvartal sidste år.

Det oplyser interesseorganisationen Finans Danmark i en pressemeddelelse.

- Da coronakrisen for alvor ramte Danmark i marts, var der stor usikkerhed om, hvilken betydning virusset ville have for boligmarkedet og dermed mange danskeres økonomi.

- Men dagens tal viser, at den robusthed, boligmarkedet havde før krisen, er fortsat hen over sommeren, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i pressemeddelelsen.

Mens huspriserne er steget med to procent i forhold til sidste år, så er priserne på ejerlejligheder steget med 2,7 procent.

Fritidshuse har oplevet den største prisstigning med en vækst på 3,4 procent.

De stigende priser for fritidshuse hænger især sammen med, at der er blevet solgt rekordmange sommerhuse i perioden.

I andet kvartal er der blevet solgt 4736 sommerhuse. Det er 88 procent flere end samme periode sidste år.

- Udsigterne til at holde sommerferie herhjemme i år - og måske også de kommende år - har fået flere danskere til at investere i et sommerhus.

- Derudover kan et sommerhus for mange være et godt sted at få mere luft og plads omkring sig, end man for eksempel har i lejligheden i byerne, siger Ane Arnth Jensen.

Netop lejlighederne er faktisk den eneste boligtype, der ikke er solgt flere af i andet kvartal. Der er nemlig solgt 3865 ejerlejligheder, svarende til et fald på to procent.

Den lille nedgang behøver dog ikke skabe bekymring, vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Han peger blandt andet på, at det solgte antal lejligheder i andet kvartal har været højere end i første kvartal.

- Og så kan man sige, at salget godt nok er marginalt lavere sammenlignet med året før.

- Men ser man på den generelle handelsaktivitet på lejlighedsmarkedet, så er det bestemt ikke uimponerede.

- Så man skal ikke hæfte sig for meget ved, at niveauet er en brøkdel lavere, end det var året før, siger Jeppe Juul Borre.

I forhold til boligtypen huse er der i andet kvartal lavet 11.869 handler. Det er 6,2 procent flere end i samme periode sidste år.

Link til pressemeddelelse
  • Der er blevet 4000 færre til salg-skilte på boligmarkedet
    Det danske boligmarked har i andet kvartal oplevet stigende boligpriser, samtidig med at antallet af solgte boliger er steget. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt