Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Ryanair kalder udrulningen af vacciner i EU for langsom, hvilket rammer flyselskabet på pengepungen.
Det seneste år har været dyr for lavprisselskabet Ryanair, der forventer et underskud på omkring seks milliarder kroner.
Det viser en meddelelse fra det irske flyselskab.
Flyselskabet skriver, at det for regnskabsåret 2020/2021, der dækker perioden april 2020 til marts 2021, forventer et underskud mellem 6 og 6,3 milliarder kroner.
Det er lidt lavere, end flyselskabet tidligere forventede, men langt fra overskuddet på 7,5 milliarder kroner året før.
Underskuddet skal ses i lyset af, at Ryanair sidste år havde 27,5 millioner passagerer om bord på sine fly. Det er et fald på 81 procent sammenlignet med året før.
Ryanair skriver i regnskabet, at finanserne er stærke trods det seneste års underskud.
Flyselskabet har omkring 23 milliarder kroner i kontanter. Samtidig er størstedelen af Ryanairs 420 fly gældfri.
For det nye regnskabsår, der løber til udgangen af marts 2022, forventer Ryanair et sted mellem 80 og 120 millioner passagerer.
Det bliver formentlig tættest på den lave ende af det interval, skriver Ryanair.
Til sammenligning havde Ryanair inden coronakrisen knap 150 millioner passagerer på et år.
Ryanair begrunder forventningen med, at der fortsat er nedlukninger og rejserestriktioner på grund af "en langsom udrulning af vacciner i EU".
Ryanair kommer ikke med økonomiske forventninger til det kommende år. Men selskabet skriver i meddelelsen, at årets resultat formentlig vil ende omkring nul.
KOMMENTARER