Den danske og svenske stat kan risikere at få mindre for pengene i SAS-redning end først planlagt.
SAS har fredag aflyst et møde med de obligationsejere, der har penge til gode, om den redningsplan, SAS-ledelsen har lagt frem.
Mødet er aflyst, fordi SAS ikke forventer at få støtte til sin redningsplan, hvis man holdt mødet nu.
I redningsplanen er et af elementerne, at obligationsejerne skal nikke til, at de ikke får deres penge tilbage en til en.
I stedet får de udbetalt deres tilgodehavende i aktier i SAS til enten 71 eller 81 procent af værdien af deres tilgodehavende.
Men de vilkår har obligationsejerne altså ikke tænkt sig at acceptere uden kamp.
I SAS' redningsplan er det andet store element, at den svenske og danske stat skyder penge i SAS mod en større ejerandel. Dog på den betingelse, at obligationsejerne siger ja til at konvertere gælden til aktieandele.
Derfor skal SAS nå til enighed med obligationsejerne for at få planen til at gå op.
Det er ikke uset, at obligationsejerne afviser første forslag til en sådan ordning for så senere at blive enige med selskabet. En lignende forhandling er set, da Norwegian skulle forhandle sin redningsplan.
Men ifølge luftfartsanalytiker ved Sydbank Jacob Pedersen har obligationsejerne luret, at de har bedre kort på hånden end Norwegians obligationsejere.
- Obligationsejerne har utvivlsomt luret, at hverken den danske og den svenske stat ikke vil lade SAS gå konkurs, siger han.
- Det betyder, at de har alt at vinde ved at forhandle bedre betingelser hjem. Altså lavere tab end i den oprindelige plan.
Obligationsejerne i Norwegian var tvunget til at finde en løsning, hvis Norwegian skulle overleve, og de dermed skulle få deres penge tilbage.
Modsat kan obligationsejerne i SAS satse på, at den danske og svenske stat ikke vil lade SAS gå konkurs.
Hvor Norwegians obligationsejere havde en pistol for panden, står SAS' obligationsejere derimod nærmere med en vandpistol for panden, forklarer Jacob Pedersen.
Han vurderer, at obligationsejerne vil bede om at få flere aktier end oprindeligt planlagt.
Dermed vil den danske og svenske stat få en mindre ejerandel i SAS for de milliarder af kroner, som de har givet tilsagn om at skyde ind i selskabet.
Og den analyse fra obligationsejerne er egentlig også god ifølge Jacob Pedersen, der dog peger på en joker i spillet.
- Medmindre EU putter ægte patroner i vandpistolen. For de står med muligheden for at sige ja eller nej til aftalen. Og de har formentlig nogle krav til, hvor meget byrden deles, siger han.
- Hvor meget kan man acceptere? En ren statsredning? Det tror jeg simpelthen ikke, at man kan acceptere fra EU-Kommissionens side.
Ifølge Jacob Pedersen er der dog meget lille chance for, at obligationsejerne, SAS, de to stater og EU ikke når til enighed til slut.
-
SAS-topchef Rickard Gustafsson har fremlagt en redningsplan for SAS, der skal sikre, at der er penge nok i kassen til at komme gennem tiden med færre fly-rejser som følge af rejse-restriktioner og coronafrygt. Den plan er nu stødt på første bump. (Arkivfoto) Foto: Scanpix Sweden/Reuters
