Annonce
Erhverv

Salling køber op i resterne af krakket Top-Toy

Salling Group har overtaget Top-Toys varelager og brands. Dermed er brandet Fætter BR ikke dødt. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Salling Group, der ejer store supermarkedskæder, har købt op i boet efter Top-Toy, der før nytår gik konkurs.

Salling Group køber Top-Toys brands og varelager. Det bekræfter Salling Group i en pressemeddelelse. Aftalen omfatter ikke Toys"r"Us-brandet, men altså Fætter BR.

Top-Toy, der har ejet Fætter BR og Toys"r"Us i Skandinavien, gik under få dage efter jul. Allerede i efteråret var selskabet i problemer, og en redningsplan måtte opgives efter et skuffende julesalg.

- Der er tale om en strategisk vigtig aftale for Salling Group, da konkurrencen på legetøjsmarkedet er markant forstærket de seneste år.

- Med aftalen sikrer vi, at legetøj fortsat er en vigtig del af kundernes indkøbsmuligheder i de fysiske butikker i hele landet, skriver administrerende direktør for Salling Group Per Bank i pressemeddelelsen.

Det oplyses ikke, hvor meget Salling Group har betalt for de intellektuelle rettigheder og Top-Toys varelager.

Med aftalen overtager Salling Group, der ejer blandt andet Netto, Føtex og Bilka, ikke de mange butikker, som Top-Toy har haft over hele landet.

- Det er beklageligt, når kompetente medarbejdere i branchen mister deres arbejde efter butikslukninger. Med 1500 ledige job i Salling Group er der forhåbentlig muligheder for mange af Top-Toy's dygtige medarbejdere hos os.

- Indtil da sikrer vi med denne handel, at rettighederne til et hæderkronet dansk brand forbliver på danske hænder, skriver Per Bank i meddelelsen.

Ifølge pressechef i Salling Group Mads Hvitved Grand er der især varelageret, der har gjort handlen attraktiv for Salling Group. Så nu handler det først og fremmest om at få legetøjet ud på lagre og ud i Bilka- og Føtex-butikkerne.

Hvad der skal ske med Fætter BR-brandet, afgøres i de kommende uger.

- BR-navnet er noget, som børn og familier har mange gode oplevelser med. Så det er klart, at det selvfølgelig er interessant, siger pressechefen.

Top-Toys dødedans startede 30. november, hvor selskabet efter et stort underskud gik i rekonstruktion.

Kort før jul blev kreditorerne enige om en plan, der skulle give Top-Toy seks måneder til at redde sig.

Men få dage efter jul måtte selskabet alligevel give fortabt.

- Vi var kommet langt, havde fået godkendt vores plan og har arbejdet i døgndrift på at skabe rammerne for en rekonstruktion af Top-Toy.

- Men i dag må vi erkende, at vi på grund af et svigtende julesalg ikke længere er i stand til at fortsætte rekonstruktionen, udtalte Top-Toys administrerende direktør, Per Sigvardsson, på det tidspunkt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er orienteret om købet.

  • Lukket Fætter BR-butik
    Salling Group har overtaget Top-Toys varelager og brands. Dermed er brandet Fætter BR ikke dødt. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet