cookie-og-privatlivspolitik
Klokken 8.30 dansk tid onsdag fik Aramco debut på den saudiarabiske børs. Selskabet er 12,75 billioner kroner værd.
Klokken 8.30 dansk tid onsdag fik Aramco debut på den saudiarabiske børs. Selskabet er 12,75 billioner kroner værd.
Foto: Marwa Rashad/Reuters

Erhverv

Saudisk oliekæmpe får prismærke på 12.750 milliarder kroner

Oliegiganten Aramcos aktier er steget med ti procent i forhold til prisen inden onsdagens børsdebut.




11. december 2019 kl. 09:08 Af Ritzau

Annonce

Saudi-Arabiens værdifulde olieselskab Aramco har onsdag morgen klokken 8.30 dansk tid officielt gjort debut på børsen.

Aramco bliver som ventet verdens mest værdifulde børsnoterede selskab og overgår Apple.

Oliegigantens ejere kan glæde sig over en imponerende åbning på børsen. Aktierne steg således med ti procent i forhold til børsprospektet.

Ti procent er det maksimale, som aktier kan stige eller falde på den saudiarabiske børs. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Frem mod selskabets børsdebut lød prisen på aktierne på 32 saudiarabiske riyal - svarende til 57,88 kroner.

Ved åbningen onsdag morgen lød prisen på aktierne dog på 35,2 saudiarabiske riyal - svarende til 63,67 kroner.

Selskabets samlede vurdering er dermed 1,88 billioner dollar. Det svarer til cirka 12,75 billioner kroner eller 12.750 milliarder kroner.

Det er stadig et stykke fra en værdi på to billioner dollar, hvilket den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, har drømt om.

Det er dog samtidig en markant stigning fra vurderingen i forbindelse med børsprospektet. Den lød på 1,71 billioner dollar.

En af de helt store udfordringer forud for børsnoteringen var netop, at kronprinsen fastholdt, at selskabet er to billioner dollar værd.

Den 34-årige kronprins håber nu på gennem salg af Aramco-aktierne at kunne investere milliarder af dollar i en række industrier uden for olieindustrien. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det skal begrænse Saudi-Arabiens afhængighed af olieeksport.

Det er blot 1,5 procent af Aramcos aktier, der nu kan handles på børsen.

Aramco overgår it-selskabet Apple som verdens mest værdifulde selskab.

Apple har hidtil toppet listen med en værdi på 1,19 billioner dollar. På de næste pladser følger Microsoft (1,15 billioner dollar), Alphabet (927 milliarder dollar), Amazon (862 milliarder dollar) og Facebook (573 milliarder dollar). Det viser tal fra Bloomberg.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tag Coronasnakken med dit barn 27. september 2020 kl. 22.21

AF: ANDREAS ALBERTSEN

Tag stilling til organdonation 25. september 2020 kl. 12.19

AF: MARTIN WOUTERS

rottebekæmpelse og… 22. september 2020 kl. 19.34

AF: DTL - DANSKE VOGNMÆND

Politiet sinker særtransporter 22. september 2020 kl. 11.24

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

Annonce