Annonce
Erhverv

Slagtekyllingers liv bliver kortere og kortere

Slagtekyllinger lever et stadigt kortere liv. Men landbruget mener, at avl har gjort dem bedre egnede til det. Foto: Henning Bagger, Arkiv/Ritzau Scanpix

En måneds tid lever en slagtekylling. Det skader dyrevelfærden, mener Dyrenes Beskyttelse. Landbruget afviser.

Livet for slagtekyllingerne, der skal ud i supermarkedernes kølediske, bliver stadigt kortere. Det viser branchens egne tal.

Fra en kylling klækkes, til den slagtes to kilo tungere, går der nu bare 34,2 dage mod 37,4 dage for ti år siden.

Dermed har anbefalingerne fra blandt andet Det Dyreetiske Råd om at fremme en langsommere vækst af hensyn til dyrenes velfærd og evner til at gå ikke haft nogen effekt.

- Det går stadigt hurtigere for kyllinger med at skulle nå slagtevægten, siger Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

- Det er et problem, fordi det betyder, at kyllingerne ikke længere kan gå normalt. De bliver hurtigt så påvirkede af den store vægt af især brystet, at de ikke længere bevæger sig.

Når kyllinger produceres på den måde, så er det ikke ulovligt. Men Dyrenes Beskyttelse ønsker regler for, hvor hurtigt slagtekyllinger må bankes op til slagtning.

Martin Hjort Jensen er formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ. Han mener, at kritikken er uberettiget.

- Der er sket en udvikling i avlen, så kyllingerne vokser hurtigere. Dermed er det også en anden kylling, end den vi havde for ti år siden, siger han.

- Jeg kan ikke genkende kritikken, som jeg mener er overdramatiseret. De kyllinger, jeg har i min stald, og som skal slagtes i næste uge, går fint omkring.

Seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet medgiver, at avl har betydet, at kyllingerne ikke vakler hverken mere eller mindre, end de gjorde for år tilbage.

- Men det var bedre for kyllingerne, hvis de voksede langsommere, end de gør nu. Ikke kun på grund af benproblemer, men fordi deres kraftige vækst forhindrer dem i at have en mere naturlig adfærd, siger hun.

- De er meget passive og sidder meget ned og kan ikke følge deres naturlige trang til at søge efter føde eksempelvis. Dyr i fangenskab har jo stadig samme behov som deres vilde forfædre, siger Anja Brinch Riber.

  • RB PLUS Slagtekyllingers liv bliver stadigt kortere
    Slagtekyllinger lever et stadigt kortere liv. Men landbruget mener, at avl har gjort dem bedre egnede til det. Foto: Henning Bagger, Arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op