Annonce
Erhverv

Stærk sommer giver opjustering hos Carlsberg

Fodboldfans drikker sig en Carlsberg til VM i fodbold i Rusland. Foto: Vasily Maximov (arkiv)/Ritzau Scanpix

Efter et andet kvartal med god salgsvækst og et spareprogram, der kører, opjusterer Carlsberg forventningerne.

Carlsberg opjusterer sine forventninger efter en sommer, der har budt på pæn salgsvækst. Det viser regnskabet for første halvår, der netop er offentliggjort.

I første halvår omsatte Carlsberg for 31,0 milliarder kroner og fik et nettoresultat på 2,9 milliarder kroner - små 200 millioner kroner mere end i samme periode sidste år.

- Vi har leveret stærke resultater for de første seks måneder af 2018 med en sund vækst i salget, marginforbedringer i flere regioner, stærke pengestrømme og fortsat gældsnedbringelse.

- Vi er glade for at kunne øge vores forventninger, skriver administrerende direktør i Carlsberg Cees 't Hart i regnskabet.

Carlsberg ser nu en stigning i driftsresultatet i en høj encifret procentsats.

Den organiske vækst i salget - altså uden opkøb, frasalg og valutaeffekter - steg med 5,1 procent i halvåret og kigger man på andet kvartal, de tre måneder, der slutter med juni, steg omsætningen med 7,6 procent.

Kigger man til salget af øl og andre drikkevarer steg det til 65,6 millioner hektoliter i første halvår fra 63,8 millioner hektoliter.

Specielt det asiatiske marked var i solid vækst og omsætningen steg her med 14,3 procent godt hjulpet af både øget salg og øget salg af dyrere øl.

I det ellers så plagede Østeuropa, hvor Carlsberg har kæmpet med russiske restriktioner, sanktioner og et Ukraine i kaos, havde Carlsberg også et solidt halvår.

- Fremgangen er drevet af en vækst i markedet, der igen er drevet af godt vejr og VM i fodbold, skriver Carlsberg om regionen.

Regnskabet bringer også glæde hos Sydbanks Carlsberg-analytiker Morten Imsgaard:

- Det er et rigtig godt regnskab, hvor Carlsberg overgår forventningerne på mange parametre, selv om der i forvejen var høje forventninger på grund af en rigtig god sommer.

- Men når man kigger ud over det, så vidner regnskabet om, at Carlsbergs strategi om en stærk styring af omkostningerne og et højere salg af de dyrere øl virker, siger han.

Et er salget, noget andet er, hvad Carlsberg laver på de indre linjer. Og også herfra er der godt nyt.

I regnskabet skriver Carlsberg, at effektiviserings- og spareplanen "Funding the Journey" nu forventes at give besparelser på over 2,3 milliarder kroner mod tidligere omkring 2,3 milliarder.

  • RUSSIA-WC-FOOT-DISTRIBUTION-ALIMENTATION-DRINKS-HEALTH-2018
    Fodboldfans drikker sig en Carlsberg til VM i fodbold i Rusland. Foto: Vasily Maximov (arkiv)/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken