Annonce
Erhverv

Stop af torskefiskeri i Østersøen

Det er ikke kun fiskeriet af torsken, der presser bestanden. En del af forklaringen er sandsynligvis et stigende antal sæler. I løbet af de sidste cirka 20 år er antallet af gråsæler i Østersøen vokset fra cirka 16.000 til 35.000. Sælernes samlede forbrug af fisk i Østersøen udgør cirka 50.000 ton om året. Desuden bærer sælerne parasitter, der udmagrer torskene. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Eva Kjer Hansen (V) vil stoppe for torskefiskeriet i den østlige del af Østersøen i år for at redde bestanden. Samtidligt skal sælbestand reguleres.

Torskebestanden har det dårligt og er særdeles presset i den østlige del af Østersøen.

Det vil fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) gøre noget ved.

Hun vil derfor foreslå sine kolleger fra øvrige lande omkring Østersøen, at man i fællesskab sætter en stopper for torskefiskeriet i den del af Østersøen.

- Torskebestanden har det simpelthen så dårligt, og vi har gennem de seneste år reduceret kvoten kraftigt. Men biologernes vurdering er, at der skal mere drastiske skridt til, siger Eva Kjer Hansen om baggrunden for sit forslag.

Konkret vil hun foreslå, at den samlede torskekvote i den østlige del af Østersøen bliver reduceret med 70 procent i år. Det vil sætte en stopper for målrettet torskefiskeri, men stadig give mulighed for bifangst af torsk i andre fiskerier.

- Jeg synes, det vigtigste er, at torskebestanden kan være der på længere sigt, og så er vi altså nødt til at gå hårdt til værks nu for at sikre dens overlevelse, siger Eva Kjer Hansen.

Hun forventer opbakning til sit forslag fra sine kolleger omkring Østersøen.

- Jeg tror, at vi alle sammen kan se, at det ser helt galt ud med den torsk, siger ministeren.

Det er imidlertid ikke kun fiskeriet af torsken, der presser bestanden. En del af forklaringen er sandsynligvis et stigende antal sæler. I løbet af de sidste cirka 20 år er antallet af gråsæler i Østersøen vokset fra cirka 16.000 til 35.000.

Sælernes samlede forbrug af fisk i Østersøen udgør cirka 50.000 ton om året. Desuden bærer sælerne parasitter, der udmagrer torskene.

Den del af problemet har Eva Kjer Hansen sammen med sine kolleger allerede fat i. De arbejder på at blive enige om en samlet indstilling til EU-Kommissionen, som kan give tilladelse til igen at regulere sælbestanden.

Ministeren er godt klar over, at det ikke er alle, der vil tage vel imod forslaget om at stoppe for torskefiskeriet.

- Udfordringen er selvfølgelig, at der er nogle fiskere, der bliver hårdt ramt. Men på den anden side, hvis vi skal have fiskeri af torsk på længere sigt, er vi nødt til virkelig at sætte ind med tiltag.

- Jeg tror, at alle - også fiskerne - kan se meningen med, at vi nu sætter hårdt ind for at få fiskebestanden til at overleve. Det håber jeg, at fiskerne vil have forståelse for, siger Eva Kjer Hansen.

  • Lystfiskere
    Det er ikke kun fiskeriet af torsken, der presser bestanden. En del af forklaringen er sandsynligvis et stigende antal sæler. I løbet af de sidste cirka 20 år er antallet af gråsæler i Østersøen vokset fra cirka 16.000 til 35.000. Sælernes samlede forbrug af fisk i Østersøen udgør cirka 50.000 ton om året. Desuden bærer sælerne parasitter, der udmagrer torskene. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem