Annonce
Erhverv

Strejker hos flyselskaber kan give passagerer kompensation

SAS-strejke giver ret til kompensation, mener selskaber, der arbejder med flypassagerers rettigheder.

Mindst 72.000 passagerer er berørt af en strejke hos SAS fredag, men det er uvist, om de har ret til at få økonomisk kompensation fra flyselskabet.

Selskaberne Flyforsinkelse og Flyhjælp, der begge arbejder med flypassagerers rettigheder, mener, at kunderne har penge til gode.

De henviser begge til en afgørelse fra EU-Domstolen fra april 2018.

Normalt har strejker ikke været omfattet af reglerne for kompensation, fordi de har været betragtet som usædvanlige begivenheder, men det billede ændrede afgørelsen på.

Ifølge EU-Domstolen var der ikke tale om en usædvanlig situation. De ansatte valgte at strejke ved at melde sig syge, efter at ledelsen havde varslet en omstrukturering af selskabet.

Domstolen lagde vægt på, at en omstrukturering er en del af at drive en virksomhed.

Derudover blev det påpeget, at strejken skyldtes interne forhold og var inden for flyselskabets kontrol. Derfor skulle passagererne have op til 600 euro (4500 kroner) i kompensation.

Domstolen har dog sagt, at det fremover vil være en vurdering fra sag til sag.

Hos Flyhjælp mener direktør Gustav Thybo, at begge de to forhold er opfyldt i SAS' tilfælde.

- Den her strejke er kommet som et resultat af forhandlinger om løn og arbejdstid mellem SAS som arbejdsgiver og piloterne som lønmodtagere. Det er et almindelig led i at drive en virksomhed.

- Derudover mener vi, at det ligger inden for selskabets kontrol at håndtere den her situation, for det er SAS' ansatte. SAS havde mulighed for at undgå den her strejke gennem forhandling, siger Gustav Thybo.

Hos Forbrugerrådet Tænk vil vicedirektør Vagn Jelsøe ikke spå om, hvorvidt SAS-strejken giver mulighed for kompensation.

- Den hidtidige praksis har været, at strejker, der var en del af et normalt overenskomstforløb, hvor flyselskabet har gjort, hvad det kunne for at nå en løsning, ikke har skullet kompensere.

- Men i TUI-sagen var afgørelsen, at flyselskabet havde opført sig på en måde, hvor de måtte kunne forvente, at det udløste en strejke, siger han.

Flyhjælp har endnu ikke vundet nogle sager med strejker hos flyselskaber efter EU-dommen.

Direktør Gustav Thybo fortæller, at det har anlagt en sag på vegne af passagerer efter en Ryanair-strejke i sommer. Sagen er ved at blive behandlet i Danmark, men ikke afgjort.

Hvis man som passager mener at have ret til kompensation, skal man i første omgang klage til flyselskabet.

Efterfølgende har man mulighed for at klage over afgørelsen til Trafikstyrelsen, hvis man er uenig, eller hvis der er gået mere end seks uger uden svar.

Trafikstyrelsen kan ikke oplyse, hvorvidt der er mulighed for kompensation for passagerer ramt af SAS-strejken.

Styrelsen oplyser, at der vil være tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op