Nordzucker kommer ud af regnskabsåret med et gigantminus på over 300 millioner kroner - vil nu satse i Australien og spare i Europa.
Det nye år byder på det, man selv kalder "enorme udfordringer".
Den tyske sukkergigant Nordzucker - moderselskab for Nordic Sugar og dermed også ejer af fabrikkerne i Nykøbing og Nakskov - står ifølge egne oplysninger foran et gigantminus på over 300 millioner kroner i år. Og i samme åndedrag lægger man nu op til besparelser på driften på cirka det halve - altså omkring 150 millioner kroner.
Det store beløb skal ifølge en meddelelse fra Nordzucker især spares på det administrative område.
Samtidig lægger man i sammenhæng med det, der kaldes en "transformationsproces" også op til at styrke sin aktivitet uden for Europa. Mere præcist arbejder man lige nu konkret med at etablere sig i sukkerrørsproduktionen i Australien.
- Efter sukkerreformen i Europa er priserne faldet drastisk. Subvention (statsstøtte. red) i store dyrkerlande verden rundt og i EU fører til ulige konkurrencevilkår. Og forbud mod plantebeskyttelsesmidler i Europa fører til højere roe-omkostninger, siger Nordzuckers administrerende direktør Lars Gorissen.
Han konstaterer også, at man ligeledes i 2019 venter en negativ bundlinje, fordi man fortsat venter, at priserne vil være under hårdt pres.
- I vores kerneforretning, som er sukker baseret på sukkerroer i Europa, vil vi tilpasse vores processer, organisationen og omkostningsstruktur til de ændrede markedsvilkår, siger Nordzucker-direktøren.
- Ændringerne i Nordzucker bliver udfordrende for alle. Men vi er overbeviste om, at det er den rigtige vej, siger Lars Gorissen.
Hos Danske Sukkerroedyrkere er formand Jørn Dalby bekymret over den pressede økonomi i industrien.
- Men på den anden side har jeg naturligvis forståelse for, at man med de økonomiske udsigter, der er, nu begynder at kigge indad i koncernen. Vi må jo i hvert fald konstatere, at vi som dyrkere i høj grad via lavere afregninger har bidraget med vores del af bestræbelserne på at få billigere drift. Så på den baggrund er det fornuftigt, at man nu kigger på egen organisation, siger Jørn Dalby, som også hæfter sig ved, at man primært angiveligt peger på administrative reduktioner.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at man vil kunne spare på bemandingen på eksempelvis fabrikkerne her på Lolland-Falster. Men nu må vi se, konstaterer han.