Tilfredshed på Celf med nye politiske signaler

NYKØBING Cirka 1,4 millioner ekstra næste år til at uddanne unge i landsdelen for - og ingen løbende sparekrav de to efterfølgende år heller.

Pengene hilses uhyre velkomne på landsdelens store erhvervsskole Celf, der de senere år har været gennem en række barske tilpasninger og sparekrav, som også har betydet fyringer på personalesiden i takt med sparekrav og dalende elevtal.

Men den nye aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at sløjfe det såkaldte omprioriteringsbidrag på erhvervsuddannelserne bliver ikke kun modtaget med tilfredshed på Celf i kraft af pengene - men også fordi man får en slags skulderklap fra politisk hold.

- Jeg er glad for, at man nu politisk anerkender, at det altså ikke kan fortsætte med de løbende besparelser på erhvervsuddannelserne. Det er en god besked at få, og det er vi selvfølgelig taknemmelige for.

- Men vi havde da gerne set, at aftalen gjaldt alle vores aktiviteter - altså hele skolen - med handelsgymnasium, teknisk gymnasium med mere. Nu er det så kun målrettet erhvervsuddannelserne. Men det er da i sig selv positivt, fastslår Michael Bang, administrerende direktør på Celf.

Han hæfter sig også ved, at man får mulighed for de såkaldte G+-forløb. En slags forlænget startfase for dem, der har brug for lidt længere tid til at komme i gang på en faglig uddannelse. Her sikrer aftalen også, at der følger økonomi med.

René Christensen, Dansk Folkeparti, er særdeles glad for aftalen, som hans parti har efterspurgt længe. Han understreger også, at signalet til erhvervsuddannelserne er væsentligt.

- Der er rigtigt mange penge involveret i aftalen. Det er vigtigt for erhvervsuddannelserne, at man ikke har skullet begynde 2019 med at hive to procent ud af budgetterne. Men jeg lægger også vægt på, at vi har fået en aftale, der sender optimisme ud til de faglige uddannelser, som alle taler om vigtigheden af, siger René Christensen.

- Jeg er kommet ganske meget ude på erhvervsuddannelserne. Ikke mindst på vores lokale Celf, naturligvis. Her har jeg trods nedgang i elevtal og en række udfordringer fået konstateret, at der er masser af fremdrift og optimisme blandt medarbejderne. Det skyldes jo ikke mindst, at man står i en situation, hvor der virkelig er bud efter de unge, man uddanner.

- Men havde vi fortsat de løbende besparelser, så risikerede vi meget oplagt at sætte en ond spiral i gang. Det undgår vi nu, tilføjer René Christensen.

Omprioriteringsbidraget har været stærkt omdiskuteret i årevis. Også fra erhvervsorganisationer har der været bekymring over de løbende besparelser - samtidig med at man efterlyser kvalificeret arbejdskraft i form af flere faglærte.

Lokalt har DI Lolland-Falster i sit netop offentliggjorte oplæg med 25 punkter på vej mod erhvervsvækst (se også FT Erhvev-sektionen i dagens avis) klart markeret, at man ønsker omprioriteringsbidraget fjernet. Det sker altså nu - for de faglige uddannelser.

Regeringen har tidligere lagt op til, at bidraget først skulle fjernes fra 2022.

Finansminister Kristian Jensen (V) siger i en kommentar til aftalen, at den er indgået for at kunne komme videre i forhandlingerne om på en række felter at styrke erhvervsuddannelserne i øvrigt.