Annonce
Erhverv

Tøj og sko trækker lidt ned i ellers fornuftigt detailsalg

Den danske detailhandel ligger trods en nedgang fra august til september fortsat relativt højt. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sammenlignet med tidligere i år er der de seneste måneder blevet solgt mere i den danske detailhandel.

Fra august til september er der blevet købt mindre tøj og sko i danske butikker, og det har været med til at trække det samlede detailsalg ned.

Salget i den danske detailhandel ligger dog fortsat på et relativt højt niveau, når der sammenlignes med tidligere i år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene er korrigeret for diverse forhold. Det er prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage.

I perioden fra juli til september har det samlede detailsalg været 1,8 procent højere end i perioden fra april til juni.

Det er, på trods af at salget fra august til september er faldet med 0,9 procent - blandt andet på grund af et mindre salg af sko og tøj.

Ifølge Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, er nedgangen fra august til september ikke umiddelbart alarmerende.

Det begrunder han med, at faldet netop kommer efter et par måneder med høje salgstal, hvor forbrugerne har indhentet det udskudte forbrug fra foråret.

- Der er altså hovedsageligt tale om en normalisering, selv om de vedtagne restriktioner i september formentlig også har lagt en dæmper på forbruget.

- Det er min forventning, at de høje salgstal vil fortsætte ind i oktober, hvor udbetalingen af de indefrosne feriepenge ser ud til at hjælpe, siger Niklas Praefke i en skriftlig kommentar.

Siden starten af oktober har lønmodtagere kunnet søge om at få udbetalt tre ugers feriepenge. Den mulighed varer frem til og med starten af december.

Sideløbende med udbetalingerne har smittebilledet dog også ændret sig, og i øjeblikket bliver der dagligt registreret rekordmange nye smittetilfælde.

For at tage hånd om smitteudviklingen har regeringen besluttet at indføre nye restriktioner - blandt andet inden for detailhandlen.

Niklas Praefke frygter, at den stigende smitte og de nye restriktioner kan få forbrugerne til at beholde pungen og dankortet i lommen.

- Hvis det sker, så vil det sende detailsalget ned, og det kan være med til at afspore genopretningen af økonomien, siger han.

I første omgang er det dog ikke detailsalget, som ifølge cheføkonomen står til at blive ramt hårdest. Det er i stedet servicesektoren med blandt andet restauranterne.

- Derfor kan der også være gode grunde til allerede nu at beslutte sig for at udbetale de resterende to ugers indefrosne feriepenge i starten af det nye år for at stimulere forbruget, siger Niklas Praefke.

Link til tal fra Danmarks Statistik
  • til arkiv Gul stribe malet på midten af Aalborg gågade for at bekæmpe coronasmitte
    Den danske detailhandel ligger trods en nedgang fra august til september fortsat relativt højt. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan