Tvivl om gevinst ved gasledning

Lige nu ligger der en ansøgning fra Energinet til klimaminister Dan Jørgensen (S) om at få lov til at gå i gang med en 115 kilometer lang gasledning til Lolland-Falster til en pris på 853 millioner kroner.

På Lolland-Falster har store dele af landbruget, erhvervslivet og et stort flertal af de lokale byrødder i de to kommuner en erklæret opbakning til Energinets planer om etablering af gasledningen, der skal tilsluttes Baltic Pipe ved en kompressorstation i Everdrup ved Tappernøje.

Nordic Sugars to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing står nemlig de kommende år overfor at skulle udlede langt mindre CO2 end hidtil.

Det kan ske ved at erstatte kul og olie til brug for sukkerproduktionen med naturgas og biogas fire måneder om året.

Derudover har Nature Energy også planer om etablering at to biogasanlæg, hvortil lokale landmænd skal levere biomasse. Biogasanlæggene skal forsyne gasnettet og dermed lokale virksomheder med lokalt produceret biogas.

Så hos lokale interessenter handler gasledningen altså om dels at sikre lokale arbejdspladser på sukkerfabrikkerne og andre industritunge virksomheder samt dels at sikre en CO2-reduktion.

Men gasledningen ser ifølge Ingeniøren ud til at blive en dårlig forretning for samfundet, viser en aktindsigt foretaget af Ingeniøren i business casen for projektet, som Energinet står bag.

Ifølge Ingeniøren viser resultatoversigten i business casen et samfundsøkonomisk minus på henholdsvis 331 og 373 millioner kroner, hvor forskellen ligger i rørdimensionen, når man beregner forbrugernes betalingsvillighed på basis af udmeldingerne i en såkaldt Open Season-auktion, der blev afholdt i foråret.

Open Season-auktioner er en proces, hvor interesserede aktører melder ind, hvor meget gas de vil producere eller aftage og i øvrigt investere i projektet.

Et tredje alternativ, der beskrives som højst usikkert, peger på et samfundsøkonomisk overskud på 206 millioner kroner. I det tilfælde skete det ved, at Energinet vurderede, hvor meget sukkerfabrikkerne ville kunne vinde, hvis de brugte flydende gas, LNG, fragtet fra Gøteborg med lastbil. Den kunne så erstattes med biogas fra den nye gasledning.

Energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er ifølge Ingeniøren rystet over, at Energinet kan finde på at indstille et projekt, som ikke er samfundsøkonomisk rentabelt.

- Det lover ikke godt for de mange investeringer, vi skal have lavet i fremtiden for at sikre den grønne omstilling. Hvis ikke vi baserer investeringerne på valide beregninger og analyser af økonomien i de enkelte tiltag, risikerer vi, at den grønne omstilling bliver meget dyrere end nødvendigt, siger han til Ingeniøren.

Brian Vad Mathiesen har tidligere peget på, at en elektrificering af processerne på Nordic Sugar burde undersøges, fordi det sandsynligvis er meget billigere end en gasledning.

Så sent som 22. september forklarede administrerende direktør Jesper Thomassen, Nordic Sugar, i Folketidende, at man ikke kan vente på, at teknologien er klar til, at sukkerfabrikkerne kan elektrificeres.

- Vi har ikke ret lang tid at løbe på, og der er ikke nogen sukkerfabrikker, der kører på elektricitet, for der er ikke en teknologisk løsning, der er klar, sagde han og tilføjede:

- Jeg siger ikke, det aldrig kan lade sig gøre, men det kommer til at tage år eller årtier.