Annonce
Erhverv

Tyskland må vige: Nu er USA Danmarks største eksportmarked

Det er blandt andet eksport af medicin, der er medvirkende til, at USA nu er Danmarks største eksportmarked. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Eksporten til USA buldrer frem, og landet har i 2019 været det største eksportmarked for Danmark.

Tyskland har gennem mange år været det største eksportmarked for danske virksomheder, men i 2019 er tyskerne blevet overhalet af USA.

I de første ni måneder af 2019 har USA købt varer og tjenester fra danske virksomheder for 119,21 milliarder kroner.

Det overgår Tyskland med et mulehår, som har købt for 119,19 milliarder kroner.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Hos Dansk Industri kalder chefanalytiker Allan Sørensen udviklingen for et nybrud.

- USA er for første gang nogensinde det største eksportmarked for danske virksomheder. Vi har været vant til, at det har været tyskerne, siger Allan Sørensen.

I 1970'erne var det Storbritannien, der var Danmarks største eksportmarked, men de seneste årtier har det været Tyskland.

Det er især eksport af medicin, som er buldret frem i USA. Samlet er eksporten til USA vokset 22,3 milliarder kroner i år.

Tysk økonomi har i år været ramt af modgang på flere fronter - blandt andet i bilindustrien.

Nedgangen har også ramt danske virksomheder. Eksporten til Tyskland er i årets første ni måneder faldet 1,8 milliarder kroner.

- Tyskerne har haft det svært. Der er negativ vækst, og det går rigtig skidt for tysk industri, der aftager mange underleverancer fra danske virksomheder, og derfor er det danske salg gået tilbage.

- Omvendt er der relativ høj vækst i USA og en stærk dollar. Samtidig er der en stor vækst på danske medicinalprodukter, og det har alt sammen løftet vores eksport til nye højder, siger Allan Sørensen.

Selv om Tyskland nu er henvist til andenpladsen, ser Allan Sørensen fortsat landet være blandt de vigtigste markeder fremover.

- Vi har traditionelt handlet meget sammen med vores nabolande. Det vil vi fortsætte med.

- Men USA er bare et kæmpestort marked, der er meget større end Tyskland, og derfor er det et spændende marked for danske virksomheder, siger Allan Sørensen.

Link til tallene på Danmarks Statistiks hjemmeside
  • Det er blandt andet eksport af medicin, der er medvirkende til, at USA nu er Danmarks største eksportmarked. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken