cookie-og-privatlivspolitik

Erhverv

Udvikler af digitalt coronapas vil på børsen i Danmark

Danske Trifork, der har udviklet flere kendte apps, vil notere sine aktier på børsen i Danmark og Schweiz.




04. maj 2021 kl. 09:18 Af Ritzau

It-selskabet Trifork, der blandt andet står bag Danske Banks Mobilepay-app og NemID-appen, er på vej på den danske børs.

Det oplyser selskabet fra Aarhus i en meddelelse på sin hjemmeside.

En række investorer har allerede givet tilsagn om, at de er klar til at skyde i alt 600 millioner kroner i børsnoteringen.

Det værdisætter Trifork til op til tre milliarder kroner, oplyser selskabet.

Investorerne tæller blandt andet det norske investeringsselskab Ferd, tobaksfonden Chr. Augustinus Fabrikker, Danica Pension og Spar Nord.

Annonce

Pengene fra børsnoteringen skal bruges til at sætte skub under selskabets internationale vækst. Det fortæller Julie Galbo, bestyrelsesformand i Trifork.

- Børsnoteringen af Trifork vil støtte op om vores internationale vækstambitioner og cementere vores position som en af de mest innovative leverandører af it-løsninger til både private og offentlige kunder i Danmark, Schweiz, Holland og Storbritannien, siger hun i meddelelsen.

Ved siden af børsnoteringen i Danmark ønsker Trifork også at lade sine aktier blive handlet på børsen i Schweiz. Det kaldes en dobbeltnotering.

Trifork har to forskellige forretninger. Den ene står for at udvikle software, og den anden udvikler og investerer i nye it-virksomheder.

Sidste år opnåede Trifork de bedste resultater nogensinde. Det skete med en omsætning på 858 millioner kroner og et overskud på 332 millioner kroner.

Annonce

Sammen med it-selskabet Netcompany har Trifork fået til opgave at udvikle det digitale coronapas, som danskerne snart skal tage i brug.

Det digitale pas forventes at kunne tages i brug i løbet af maj måned.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

AF: PAW HALLANDSON

Tør de sige sandheden? 22. april 2021 kl. 08.33

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

Annonce

ANNONCE