cookie-og-privatlivspolitik
Vestjysk Bank er Danmarks 8. største bank. Bankens bestyrelse fraråder sine aktionærer at sælge deres aktier til Arbejdernes Landsbank, der er blevet bankens klart største aktionær. (Arkivfoto)
Vestjysk Bank er Danmarks 8. største bank. Bankens bestyrelse fraråder sine aktionærer at sælge deres aktier til Arbejdernes Landsbank, der er blevet bankens klart største aktionær. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Erhverv

Vestjysk Bank fraråder aktionærer at sælge aktier til ny ejer

Værdien af opkøbstilbud fra Arbejdernes Landsbank er ikke god nok, lyder det fra Arbejdernes Landsbank.




15. juni 2021 kl. 09:05 Af Ritzau

Vestjysk Banks aktionærer bør beholde deres aktier i stedet for at sælge dem til Arbejdernes Landsbank, der har lagt et købstilbud.

Sådan lyder anbefalingen fra Vestjysk Banks bestyrelse.

Arbejdernes Landsbank købte i marts en stor bid af Vestjysk Bank, så den nu har kontrol over banken.

I forvejen ejede Arbejdernes Landsbank 32,4 procent af banken, og i forbindelse med det seneste køb ejer banken nu mere end 60 procent af Vestjysk Bank.

Når en aktionær krydser en ejerandel på en tredjedel af aktierne i et selskab, skal den ifølge loven tilbyde resten af aktionærerne at købe deres aktier.

Annonce

Det har Arbejdernes Landsbank også gjort i dette tilfælde, men Vestjysks Banks bestyrelse har anbefalet sine aktionærer at sige nej til buddet på 3,45 kroner per aktie.

Kursen er på niveau med den nuværende aktiekurs, men omkring 20 procent højere end kursen forud for Arbejdernes Landsbanks aktieopkøb i marts.

- Vores ansvar som bestyrelse er at give aktionærerne vores bedste anbefaling. Bestyrelsen mener, at tilbudskursen ikke repræsenterer den fulde værdi af aktien, siger bestyrelsesformand Kim Duus.

- Derfor anbefaler vi aktionærerne ikke at acceptere købstilbuddet. Vores anbefaling bygger blandt andet på, hvordan vores finansielle rådgivere har vurderet banken og ikke mindst potentialet, siger han i en pressemeddelelse.

Arbejdernes Landsbank øgede sin ejerandel i Vestjysk Bank ved at købe aktier fra Nykredit og AP Pension.

Annonce

Hos Arbejdernes Landsbank siger administrerende direktør Gert Jonassen, at det var forventet, at der ville komme en afvisning.

Banken vil ikke hæve sit bud og vil nu drive banken som en majoritetsaktionær, hvor man har kontrollen over banken.

- Vi tror på, at det er to selvstændige virksomheder, der kan komplimentere hinanden. Vi ser det ikke som en situation, hvor man partout skal fusionere, siger til Ritzau Finans.

Vestjysk Bank fusionerede tidligere i år med en anden bank - Den Jyske Sparekasse - hvilket vil gøre den fusionerede bank til Danmarks 8. største pengeinstitut.

Arbejdernes Landsbank er det 6. danske pengeinstitut, viser en opgørelse fra Finanstilsynet.

Annonce




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tilbage i trædemøllen 01. august 2021 kl. 23.41

AF: JOHN WENNERWALD

10 år siden 26. juli 2021 kl. 08.40

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

Annonce

ANNONCE