cookie-og-privatlivspolitik
Når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2029 vil den bidrage markant til udviklingen på Lolland-Falster fastslår ny analyse.
Når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2029 vil den bidrage markant til udviklingen på Lolland-Falster fastslår ny analyse.
Foto: Femern A/S

Erhverv

Vil bidrage til Lolland-Falsters udvikling

Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, vil den sikre massive økonomiske gevinster til blandt andet Lolland-Falster, viser ny analyse.




14. juni 2021 kl. 07:43 Af Jesper Bøgh

FAKTA
Gevinster for virksomheder i Region Sjælland:

- 691 millioner kroner pr. år i rejsetidsbesparelse for pendlere og erhvervsrejsende til kommuner i Region Sjælland.
- Flere tyske pendlere til den sjællandske industri med den faste forbindelse.
- Større arbejdskraftoplande for virksomheder på Sydsjælland og Lolland-Falster.
- Øget arbejdsudbud øger værdiskabelsen med 138 millioner kroner årligt.
- Øget konkurrenceevne øger værdiskabelsen med 47 millioner kroner årligt.
- Øget videndeling og bedre matching mellem virksomheder og arbejdstagere øger værdiskabelsen med over 131 millioner kroner årligt.

- Særligt fem fokusbrancher med i alt cirka 8.000 virksomheder vil udvikle sig positivt som følge af Femern-korridorens etablering: Bioproduktion, Cirkulær økonomi, Fødevarer, Bygge- og anlægsbranchen samt Videnservicebranchen.
Kilde: HBS Economics

Femern Bælt-forbindelsen vil, når den åbner i 2029 og i årene efter, bidrage meget positivt til Lolland-Falsters og resten af Region Sjællands udvikling.

Der er således betragtelige gevinster i vente for landsdelen. Alene i rejsetidsbesparelser er der en gevinst på 691 millioner kroner kombineret med økonomiske effekter på 316 millioner kroner. I alt altså mere end en milliard kroner.

Det viser helt nye beregninger af effekten af den færdige faste Femern-forbindelse, som HBS Economics har foretaget for Erhvervshus Sjælland og Region Sjælland.

Men selvom man glæder sig over tallene, så er ambitionerne langt højere.

- Selv hvis vi sidder på hænderne, kan vi forvente en effekt på en milliard kroner årligt. Det er et godt udgangspunkt, og det skal vi bruge som afsæt for at skabe langt mere, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) i en pressemeddelelse.

Annonce

Han forudser, at den kortere rejse- og transporttid mellem Region Sjælland og Tyskland vil gøre regionen mere attraktiv i forhold til bosætning, turisme og virksomhedsetableringer.

Den nye infrastruktur kan på den baggrund løfte hele den sydlige del af Region Sjælland, mener Heino Knudsen.

- Der er nogle enorme muligheder for at booste turismen på Lolland og Falster, når adgangen bliver markant bedre. Og udover at det er mere attraktivt som virksomhed at placere sig sydpå, så bliver det også markant mere attraktivt at bo der, fordi man i fremtiden kan søge flere job i et langt større geografisk område, siger Heino Knudsen.

Rapporten peger blandt andet på, at pendlerne fremover vil spare 600.000 rejsetimer, og at fem millioner flere passagerer end i dag vil krydse Femern Bælt årligt.

Rapporten opridser en række områder, hvor Femern-forbindelsen vil give nye muligheder for både borgere og virksomheder.

Annonce

I dag er der cirka 400.000 pendlingsrejser på tværs. Men når man regner på effekten med udgangspunkt i erfaringer fra andre steder, vil pendlingen stige med mere end 200 procent til over 1,2 millioner pendlere i 2030, når forbindelsen er færdig.

Mads Váczy Kragh, der er direktør for Erhvervshus Sjælland, glæder sig over rapportens konklusioner.

- Adgang til kompetent arbejdskraft bliver et stadigt vigtigere parameter for virksomhederne. Det samme gør mulighederne for erhvervssamarbejder og international handel. Derfor gør den nye infrastrukturer en kæmpe forskel ved at øge adgangen til arbejdskraft samt grænseoverskridende erhvervssamarbejder og handel. Det bliver eksempelvis muligt at pendle fra et godt stykke ned i Tyskland til virksomheder i Nykøbing Falster, hvor virksomheder i hele regionen får adgang til et øget arbejdskraftudbud, siger han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tilbage i trædemøllen 01. august 2021 kl. 23.41

AF: JOHN WENNERWALD

10 år siden 26. juli 2021 kl. 08.40

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

Annonce

ANNONCE