Annonce
Ugeavisen Lolland

Cykling og løb for hele familien

I 2017 deltog omkring 150 i Lollandsløbet, som her starter ud fra Lienlund. I år håber arrangørerne på mange flere deltagere - både på cykel og løbeben. Foto: Nakskov Cykle Club

Lollandsløbet byder i år på både korte og lange cykelruter og - som noget nyt - på løberuter helt op til en halv maratons længde.

Så nærmer tiden sig for afviklingen af Lollandsløbet, som foregår på ruter placeret rundt om i noget af den skønneste vestlollandske natur.

Søndag 11. august klokken 10 lyder startskuddet for de forhåbentlig i hundredvis af cyklister og løbere, som vælger at begive sig ud i naturen på ruter, som går fra 5,28 (løb) til 114 kilometer (cykling).

Det er 19. gang, at Nakskov Cykle Club og Lions Club Nakskov inviterer til Lollandsløbet, som har start og mål på Lienlund, Rødbyvej 189 i Nakskov.

Sidste år valgte klubberne at springe løbsarrangementet over; men i år sættes alle sejl til for at holde liv i den gode tradition. For at få flere til at deltage byder Lollandsløbet i år på en gedigen nyskabelse, nemlig løberuter i forskellige længder, så der er noget for hele familien.

Halv maraton

Løberuten er placeret rundt om Lienlund og på et stykke af Ringstien. Den er på 5,28 kilometer, og man kan vælge at løbe en, to, tre eller fire omgange. Løber du fire omgange, har du gennemført en halv maraton!

Artiklen fortsætter efter annoncen

45, 77 eller 114 km

Cyklisterne kan vælge mellem tre forskellige ruter. Den korteste er på 45 kilometer og går syd om Nakskov over Halsted op til Ravnsby Bakker og Birket og så sydpå igen.

Ruten på 77 kilometer fører deltagerne til Søllested og Nørreballe og derpå nordover til Stokkemarke og Birket og sydpå igen mod målet på Lienlund.

Den længste cykelrute er på 114 kilometer og går til Hillested og forbi Maribosøerne i syd, til Våbensted i øst og Ravnsby Bakker i nord - med masser af kringlede afstikkere rundt i det skønne landskab.

Lollandsløbet kan være opvarmning til enten maratonløb eller store cykelløb senere på sæsonen - eller i den anden ende: en hyggelig motionsdag for hele familien, hvor man kan vælge at gå løberuten på lidt over fem kilometer - eksempelvis sammen med sine børn.

På den måde byder dagen på motion på forskellige niveauer, så alle kan være med - og som noget ganske særligt får ALLE, der deltager i Lollandsløbet, en medalje med hjem.

Klokken 9-10 er der morgenkaffe på Lienlund.

Læs mere om priser og tilmelding på www.nakskov-cc.dk

  • I 2017 deltog omkring 150 i Lollandsløbet, som her starter ud fra Lienlund. I år håber arrangørerne på mange flere deltagere - både på cykel og løbeben. Foto: Nakskov Cykle Club
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken