Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
I sidste uge hædrede DI Lolland-Falster juicevirksomheden Siemei i Nakskov med Initiativprisen 2019.
Allan og Mette Feldt må være et af Danmarks modigste iværksætterpar. De har siden 2015 bygget en ny fabrik op fra bunden for deres egne sparepenge, nemlig virksomheden Seimei i Nakskov. Den nye fabrik fremstiller rene og bæredygtige drikkevarer på økologisk frugt og grønt, og parret modtager nu DI Lolland-Falsters Initiativpris for den store satsning.
- Deres satsning viser vejen frem i en tid, hvor forbrugere og virksomheder i hele verden sadler om i en grøn og bæredygtig retning. Virksomheder som Seimei gør, at Lolland-Falster napper den danske grønne førertrøje de kommende år, og derfor skal de have prisen, siger formanden for DI Lolland-Falster, Kim Frimann.
- Vi takker for skulderklappet og anerkendelsen fra vores kolleger på Lolland-Falster. Vi kan mærke, at vi får vores gennembrud i netop disse år. Forbrugere og virksomheder i hele verden efterspørger produkter, der helt igennem er bæredygtige. Når det gælder drikkevarer, er vi langt fremme med bæredygtighed, selvom vi foreløbig kun er en lille spiller i fødevarebranchen, siger Allan Feldt.
Markedet har været tøvende de første par år men er nu ved at være klar til Seimeis bæredygtige produkter.
KOMMENTARER