cookie-og-privatlivspolitik
Siden sidste sommer har massør Merete Winther taget mod kunder i sin klinik i Nakskov Idrætscenter.
Siden sidste sommer har massør Merete Winther taget mod kunder i sin klinik i Nakskov Idrætscenter.
Foto: Lisbet Rasmussen

Extra Posten

Få massage i idrætscenteret

Merete Winther har praktiseret som massør i egen klinik i Nakskov Idrætscenter på fuld tid siden oktober 2019.




14. januar 2020 kl. 07:00 Af Lisbet Rasmussen

Annonce

Der er måske ikke så mange, der ved det. Men faktisk kan man blandt mange andre sundsfremmende aktiviteter i Nakskov Idrætscenter også lægge sig behageligt til rette på en briks for at få massage.

Det er massør Merete Ørnholm Winther, som har indrettet sin hyggelige klinik med masssagebriks, rolige farver på væggene og behagelig belysning. Før var her kontor, men siden i sommer har MW Massage taget imod kunder i klinikken, som ligger midt i Nakskov Idrætscenter.


Sprang ud som selvstændig

Merete Winther er oprindeligt uddannet ernæringsassistent. Senest har hun arbejdet som tilsynsførende i rengøringskoncernen ISS - de sidste par år sideløbende med, at hun har uddannet sig til fysiurgisk massør. Altså en massør, som typisk kan afhjælpe spændinger og smerter i overbelastede muskler og led.

Merete lejede lokalerne i Nakskov Idrætscenter i sommer for at indrette sin massageklinik, som hun i begyndelsen passede et par dage om ugen samtidig med, at hun passede sit fuldtidsjob hos ISS.

- I oktober sprang jeg ud som selvstændig på fuld tid, og det går den rigtige vej. Jeg får stadig flere og flere kunder, fortæller Merete Winther og fortsætter:

- De fleste kommer for at få massage, fordi de har spændinger forskellige steder i kroppen. Mange kommer jævnligt gennem en periode, for eksempel en gang om måneden.


Populært med aftenåbent

"Jeg er her for at gøre noget godt for dig".

Sådan lyder Meretes motto i MW Massage, som også har åbent om aftenen.

- Særligt tiderne mellem klokken 15 og 20 er meget populære, fortæller Merete Winther.

Den 49-årige massør har voksne børn og to børnebørn, som alle bor i Nakskov.

- Jeg skal ikke være hjemme til en bestemt tid hver dag i forhold til familien. Derfor passer det mig fint også at kunne arbejde sent på dagen og om aftenen, fortæller Merete, som er kommet i Nakskov Idrætscenter, siden hun var teenager. Først som sportsudøver, siden som hjælpetræner og frivillig i Café NIC og nu som selvstændigt erhvervsdrivende med egen klinik...samt babyinstruktør i svømmecenteret og i fremtiden desuden som sportsmassør. Til april begynder Merete nemlig en efteruddannelse som sportsmassør.

Se mere om MW Massage på facebook.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce