Flere børn på Lolland fødes hjemme

Lille Karla kom til verden 21. marts hjemme i sine forældres hus i udkanten af Nakskov. Midt i stuen faktisk.

Det kan lyde som en fødsel, der pludselig gik så hurtigt, at alt måtte improviseres på bedste vis hjemme, fordi familien ikke nåede frem til sygehusets fødeafdeling i tide.

Men sådan var det slet ikke. Karla kom derimod til verden under en hjemmefødsel, som var planlagt mange måneder før selve fødslen i tæt samarbejde mellem familien og jordemoderen.

Karlas mor, Sisse From Stage, som I forvejen er mor til en dreng på tre år, fortæller:

- Vandet gik natten til torsdag. Jeg ringende til Gitte, jordemoderen, som sagde, at jeg skulle prøve at sove videre, da jeg ikke havde veer. Vi skrev lidt sammen, og så kom Gitte ved 9-tiden. Jeg fik akupunktur for at sætte gang i veerne.

Inden fødslen havde Sisse og hendes mand, Nicolai, fået stillet en seng op inde i stuen med plastik under lagenet. Her kunne Sisse vælge at føde, eller hun kunne føde ude i badekarret - eller i et hjørne i stuen, hvis det var der, hun havde det bedst.

- Pludselig gik det stærkt. Veerne gik rigtig i gang ved 10-tiden, kun en time efter, at jeg havde fået akupunktur, og klokken 12.19 blev Karla født, fortæller Sisse.

Under fødslen var Sisse mand, Nicolai, hendes mor og jordemoderen, Gitte Friis, til stede. Emil på tre år, Sisse og Nicolais søn, hyggede ovre hos farmor og farfar.

- Det var vores egen fødsel, hvor vi selv bestemte forløbet, mens Gitte holdt sig i baggrunden, når vi selv kunne klare tingene og ikke havde brug for hendes hjælp, fortæller Sisse, som oplevede fødslen hjemme som meget mere rolig og i familiens egen hånd end, da Emil, hendes ældste søn, for tre år siden kom til verden på sygehuset i Nykøbing Falster.

Da Sisse og Nicolai skulle have deres første barn, Emil, for tre år siden, gik fødslen lige så hurtigt, som da Karla kom til verden i marts i år.

Men forløbet var vanskeligere:

- Vi måtte afsted til Nykøbing flere gange og blev sendt hjem igen. Først tredje gang kom fødslen i gang, men så gik det hele vildt hurtigt, fortæller Sisse og understreger, at familiens beslutning om at føde hjemme ikke har noget at gøre med deres oplevelse på fødegangen på sygehuset i Nykøbing.

- Det var en god oplevelse at føde Emil i Nykøbing, og vi har intet at klage over i den forbindelse, pointerer Sisse.

Den væsentligste årsag til, at familien har valgt at føde deres andet barn hjemme e, at de ønsker at undgå den lange køretur mellem Nakskov og Nykøbing:

- Da vi fik Emil, gik det så hurtigt, da fødslen endelig kom i gang. Og v i havde ikke lyst til, at det samme skulle ske med Karla midt på motorvejen eller landevejen mellem Nakskov og Nykøbing. Derfor valgte vi at føde hjemme, og den beslutning har haft mange andre goder med sig.

- Både for mig og min mand har Karlas hjemmefødsel været en god oplevelse, fordi den foregik i et roligt tempo, hvor vi begge kunne være med. Vi slappede meget bedre af - også fordi vi følte os trygge ved vores jordemoder, Gitte, som kendte rigtig godt, fordi hun har været vores jordemoder gennem hele graviditeten, fortæller Sisse.

Region Sjælland, er den eneste region med en hjemmefødselsordning, der varetages af privatpraktiserende jordemødre - i tæt samarbejde med sygehuset.

Ordningen er næsten 30 år gammel og blev i sin tid etableret af jordemoder Hanne Lunøe som konsekvens af, at sygehuset i Kalundborg blev nedlagt.

Kvinderne fik simpelthen for lang transport til fødestedet, mente Hanne Lunøe. Det blev starten på det, som i dag hedder Hjemmefødselsordning Sjælland og er udbredt til hele Region Sjælland.

Det er et gratis tilbud til alle kvinder at kunne føde hjemme. Det er dog et krav, at den gravide er sund og rask, at graviditeten forløber normalt, og at selve fødslen forventes af forløbe ukompliceret.

Ligesom Sisse og Nicolai er der mange fra områder, hvor der er langt til det nærmeste sygehus, som vælger at føde hjemme.

- Faktisk har antallet af hjemmefødsler været støt stigende gennem de sidste mange år, fortæller jordemoder Gitte Friis, som sammen med tre andre jordemødre dækker Hjemmefødselsordning Sjælland fra Næsteved Kommune og sydover. De sidste to år har Gitte Friis dækket Lolland, hvor hun i gennemsnit har 3-4 hjemmefødsler om måneden.

En hjemmefødsel indebærer ikke kun, at selve fødslen foregår i hjemmets trygge rammer. Under hele graviditeten kommer jordemoderen hjem til familien, hvor alle samtalerne, sædvanligvis omkring syv, foregår. Jordemoderen bliver i hjemmet i op til fire timer efter fødslen, og efter fødslen kigger hun forbi omkring to gange i de første dage. Blandt andet for at gennemgå hele fødselsforløbet sammen med de nybagte forældre og for at give råd og vejledning om amning.

Man behøver ikke at bo i et stort hus for at kunne føde hjemme.

- En hjemmefødsel kan foregå i en lille lejlighed, blot skal der være plads til et transportabelt badekar, hvis kvinden ønsker en vandfødsel, forklarer Gitte Friis. Hun har hjulpet et barn til verden i forteltet til en campingvogn.

- Ja, der er vide grænser for, hvor en hjemmefødsel kan foregå. Blot skal man kunne komme afsted til et sygehus ret hurtigt, hvis det skulle blive nødvendigt. Så jeg vil nok sætte grænsen ved en fødsel på havet eller i en luftballon, griner hun.

- Mange tror, at det er et blodigt svineri at føde sit barn hjemme. Men det er en fordom. Alt affald fra en hjemmefødsel kan være i en Netto-pose, pointerer Gitte Friis og fortsætter:

- En hjemmefødsel har derimod en masse fordele. En af de vigtigste er, at det er den samme jordemoder, som følger kvinden og familien gennem hele graviditeten, under fødslen og efter fødslen. Det giver et tæt og trygt forhold, hvor den gravide altid komme i kontakt med mig.

- Hvis der opstår komplikationer, overføres den gravide til sygehuset, hvor jeg bistår under fødslen sammen med en af sygehusets jordemødre, siger Gitte Friis og slutter:

- Det er jo ingen sygdom at føde et barn, så derfor er det helt naturligt at føde sit barn i trygge og hjemlige omgivelser, og det er der stadig flere og flere, som får øjnene op for.