Annonce
Ugeavisen Lolland

Flere børn på Lolland fødes hjemme

Karla var kun 12 dage qammel, da Extra Posten besøgte hende og hendes mor, 27-årige veterinærsygeplejerske Sisse From Stage, i Nakskov. Foto: Lisbet Rasmussen

Hjemmefødsler er populære som aldrig før - særligt på Vestlolland.

Lille Karla kom til verden 21. marts hjemme i sine forældres hus i udkanten af Nakskov. Midt i stuen faktisk.

Det kan lyde som en fødsel, der pludselig gik så hurtigt, at alt måtte improviseres på bedste vis hjemme, fordi familien ikke nåede frem til sygehusets fødeafdeling i tide.

Men sådan var det slet ikke. Karla kom derimod til verden under en hjemmefødsel, som var planlagt mange måneder før selve fødslen i tæt samarbejde mellem familien og jordemoderen.

Karlas mor, Sisse From Stage, som I forvejen er mor til en dreng på tre år, fortæller:

- Vandet gik natten til torsdag. Jeg ringende til Gitte, jordemoderen, som sagde, at jeg skulle prøve at sove videre, da jeg ikke havde veer. Vi skrev lidt sammen, og så kom Gitte ved 9-tiden. Jeg fik akupunktur for at sætte gang i veerne.

Jordemoder Gitte Friisoplever en støt stigende efterspørgsel på hende som jordemoder undder hjemmefødsler - ikke mindst på Vestlolland. Foto: Lisbet Rasmussen

Vores egen fødsel

Inden fødslen havde Sisse og hendes mand, Nicolai, fået stillet en seng op inde i stuen med plastik under lagenet. Her kunne Sisse vælge at føde, eller hun kunne føde ude i badekarret - eller i et hjørne i stuen, hvis det var der, hun havde det bedst.

- Pludselig gik det stærkt. Veerne gik rigtig i gang ved 10-tiden, kun en time efter, at jeg havde fået akupunktur, og klokken 12.19 blev Karla født, fortæller Sisse.

Under fødslen var Sisse mand, Nicolai, hendes mor og jordemoderen, Gitte Friis, til stede. Emil på tre år, Sisse og Nicolais søn, hyggede ovre hos farmor og farfar.

- Det var vores egen fødsel, hvor vi selv bestemte forløbet, mens Gitte holdt sig i baggrunden, når vi selv kunne klare tingene og ikke havde brug for hendes hjælp, fortæller Sisse, som oplevede fødslen hjemme som meget mere rolig og i familiens egen hånd end, da Emil, hendes ældste søn, for tre år siden kom til verden på sygehuset i Nykøbing Falster.

FAKTA om hjemmefødsler

* I 2018 valgte 8,6 procent af de gravide på Lolland at føde hjemme. For 10 år siden var det kun få procent
* En fjerdedel af de hjemmefødende er førstegangsfødende
* 10 procent af de hjemmefødende overflyttes til sygehus - ofte fordi fødslen trækker ud
* 75 procent af de hjemmefødende har født før. Af dem overflyttes kun cirka 5 procent til sygehuset
* Halvdelen af de hjemmefødende kvinder føder i vand
* Alle undersøgelser viser, at det er lige så sikkert at føde hjemme som på sygehuset

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke føde i bil!

Da Sisse og Nicolai skulle have deres første barn, Emil, for tre år siden, gik fødslen lige så hurtigt, som da Karla kom til verden i marts i år.

Men forløbet var vanskeligere:

- Vi måtte afsted til Nykøbing flere gange og blev sendt hjem igen. Først tredje gang kom fødslen i gang, men så gik det hele vildt hurtigt, fortæller Sisse og understreger, at familiens beslutning om at føde hjemme ikke har noget at gøre med deres oplevelse på fødegangen på sygehuset i Nykøbing.

- Det var en god oplevelse at føde Emil i Nykøbing, og vi har intet at klage over i den forbindelse, pointerer Sisse.

Den væsentligste årsag til, at familien har valgt at føde deres andet barn hjemme e, at de ønsker at undgå den lange køretur mellem Nakskov og Nykøbing:

- Da vi fik Emil, gik det så hurtigt, da fødslen endelig kom i gang. Og v i havde ikke lyst til, at det samme skulle ske med Karla midt på motorvejen eller landevejen mellem Nakskov og Nykøbing. Derfor valgte vi at føde hjemme, og den beslutning har haft mange andre goder med sig.

- Både for mig og min mand har Karlas hjemmefødsel været en god oplevelse, fordi den foregik i et roligt tempo, hvor vi begge kunne være med. Vi slappede meget bedre af - også fordi vi følte os trygge ved vores jordemoder, Gitte, som kendte rigtig godt, fordi hun har været vores jordemoder gennem hele graviditeten, fortæller Sisse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gammel "udkantsordning"

Region Sjælland, er den eneste region med en hjemmefødselsordning, der varetages af privatpraktiserende jordemødre - i tæt samarbejde med sygehuset.

Ordningen er næsten 30 år gammel og blev i sin tid etableret af jordemoder Hanne Lunøe som konsekvens af, at sygehuset i Kalundborg blev nedlagt.

Kvinderne fik simpelthen for lang transport til fødestedet, mente Hanne Lunøe. Det blev starten på det, som i dag hedder Hjemmefødselsordning Sjælland og er udbredt til hele Region Sjælland.

Det er et gratis tilbud til alle kvinder at kunne føde hjemme. Det er dog et krav, at den gravide er sund og rask, at graviditeten forløber normalt, og at selve fødslen forventes af forløbe ukompliceret.

Ligesom Sisse og Nicolai er der mange fra områder, hvor der er langt til det nærmeste sygehus, som vælger at føde hjemme.

- Faktisk har antallet af hjemmefødsler været støt stigende gennem de sidste mange år, fortæller jordemoder Gitte Friis, som sammen med tre andre jordemødre dækker Hjemmefødselsordning Sjælland fra Næsteved Kommune og sydover. De sidste to år har Gitte Friis dækket Lolland, hvor hun i gennemsnit har 3-4 hjemmefødsler om måneden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alt i hjemmets trygge rammer

En hjemmefødsel indebærer ikke kun, at selve fødslen foregår i hjemmets trygge rammer. Under hele graviditeten kommer jordemoderen hjem til familien, hvor alle samtalerne, sædvanligvis omkring syv, foregår. Jordemoderen bliver i hjemmet i op til fire timer efter fødslen, og efter fødslen kigger hun forbi omkring to gange i de første dage. Blandt andet for at gennemgå hele fødselsforløbet sammen med de nybagte forældre og for at give råd og vejledning om amning.

Man behøver ikke at bo i et stort hus for at kunne føde hjemme.

- En hjemmefødsel kan foregå i en lille lejlighed, blot skal der være plads til et transportabelt badekar, hvis kvinden ønsker en vandfødsel, forklarer Gitte Friis. Hun har hjulpet et barn til verden i forteltet til en campingvogn.

- Ja, der er vide grænser for, hvor en hjemmefødsel kan foregå. Blot skal man kunne komme afsted til et sygehus ret hurtigt, hvis det skulle blive nødvendigt. Så jeg vil nok sætte grænsen ved en fødsel på havet eller i en luftballon, griner hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samme jordemoder i hele forløbet

- Mange tror, at det er et blodigt svineri at føde sit barn hjemme. Men det er en fordom. Alt affald fra en hjemmefødsel kan være i en Netto-pose, pointerer Gitte Friis og fortsætter:

- En hjemmefødsel har derimod en masse fordele. En af de vigtigste er, at det er den samme jordemoder, som følger kvinden og familien gennem hele graviditeten, under fødslen og efter fødslen. Det giver et tæt og trygt forhold, hvor den gravide altid komme i kontakt med mig.

- Hvis der opstår komplikationer, overføres den gravide til sygehuset, hvor jeg bistår under fødslen sammen med en af sygehusets jordemødre, siger Gitte Friis og slutter:

- Det er jo ingen sygdom at føde et barn, så derfor er det helt naturligt at føde sit barn i trygge og hjemlige omgivelser, og det er der stadig flere og flere, som får øjnene op for.

  • Karla var kun 12 dage qammel, da Extra Posten besøgte hende og hendes mor, 27-årige veterinærsygeplejerske Sisse From Stage, i Nakskov. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Jordemoder Gitte Friisoplever en støt stigende efterspørgsel på hende som jordemoder undder hjemmefødsler - ikke mindst på Vestlolland. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde