cookie-og-privatlivspolitik
Second Line under deres koncert ved Femø Jazz 2017.
Second Line under deres koncert ved Femø Jazz 2017.
Foto: Femø jazz

Extra Posten

Første navn klar til Femø Jazz

Til sommer fejrer festivalen på Femø 50 års jubilæum. Første bandnavn er allerede klar, og billetsalget er allerede i fuld gang.




04. januar 2019 kl. 10:20 Af Extra Posten

Annonce
FAKTA

15. august 1970 fragtede den gamle Femøsund første gang glade jazzgæster til den lille ø i Smålandshavet. Til sommer kan Femø Jazz Festival fejre sit 50 års jubilæum, og festivalen er dermed Danmarks ældste musikfestival med overnatning. Inspirationen kom fra den amerikanske festival i Woodstock, der opstod i 1969.

Planlægningen frem mod jubilæet gik for alvor i gang i november 2018, hvor Foreningen Femø Jazz afholdt generalforsamling på Præstegården på Femø. Bestyrelsen blev konstitueret og består nu af seks personer. Jørgen Vad blev genvalgt som formand, og han glæder sig til sommerens helt særlige festival.

- Det er fantastisk, at Femø Jazz Festival nu kan fejre 50 år på bagen. Jeg var med som medarbejder første gang i 1995, og jeg faldt med det samme for den helt særlige stemning, der er på Femø, når jazzen swinger. Jeg har mødt min kone på festivalen, så man kan sige, jeg har et helt særligt forhold til festivalen. Jeg glæder mig til at fejre jubilæet sammen med alle gæster, frivillige og musikere til sommer, siger Jørgen Vad.

Første band er allerede klar til at indtage teltet på engen på Femø. Second Line Jazzband fra Gøteborg er et af Europas mest populære traditionelle jazzbands, og de er veteraner på Femø. De spillede sidste gang på øen i 2017, hvor dansegulvet foran scenen var fyldt. De svenske musikere, hvor størstedelen har spillet sammen siden 1989, er klar til endnu engang at give den gas på Femø.

Billetsalget til sommerens Femø Jazz Festival er allerede i fulld gang på hjemmesiden.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce