cookie-og-privatlivspolitik
Direktør i Søllested Maskinforretning Torben Kepp Jensen mellem nogle af de nye røde Case IH maskiner.

2

Billeder

Direktør i Søllested Maskinforretning Torben Kepp Jensen mellem nogle af de nye røde Case IH maskiner.
Foto: Lise Ravnkilde

Extra Posten

Fra grøn til rød i Søllested

Fremover er det Case IHs røde farve, man vil se.




27. august 2019 kl. 08:00 Af Lise Ravnkilde

Annonce

I 43 år har den fremtrædende farve hos Søllested Maskinforretning være grøn, grøn og lidt gul, det er nemlig farverne på John Deere maskinerne.

I sidste uge blev en større omrokering sat i gang, Og farven hos Søllested Maskinforretning er ved at blive ændret til rød og lidt grå. Det er nemlig farven på Case IHs maskiner.

Fra sidste tirsdag er Søllested Maskinforretning nemlig blevet forhandler af Case IH på Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland - det gælder selvfølgelig også afdelingen i Nørre Alslev.

Den første forandring skete meget hurtigt og ret hektisk. Ingen vidste rigtig noget før tirsdag morgen.

Tirsdag formiddag kom ti røde traktorer til Søllested og ændringen gik i gang.

Onsdag blev der sat nye flag op. Traktorerne ved vejene blev skiftet til røde Case IH- traktorer. Indenfor blev måtter skiftet og nye bannere hængt op

- Vi har ikke måttet sige noget før tirsdag og så skulle det gå hurtigt, fortæller direktør Torben Kepp Jensen.

Det er ikke hans valg, at forretningen siger farvel til maskinerne fra John Deere, som har præget forretningen i 43 år. Men hos John Deere har man valgt, at man fremover kun vil have en forhandler i hele Danmark.

Case IH er ligesom John Deere et stort amerikansk mærke, der leverer alle typer landbrugsmaskiner, så Torben Kepp Jensen ser lyst på fremtiden.

- Det er en stor omvæltning og det har været en svær periode, hvor der har været mange spørgsmål, hvad sker der, hvad skal vi, fortæller han.

Torben Kepp Jensen har kæmpet for at forblive en selvstændig virksomhed.

- Det er dejligt, at alle medarbejdere loyalt har støttet, uden dem er der ikke så meget forretning. De er det vigtigste, siger han.

Kunderne ser også ud til at være loyale, der har allerede været kunder, der har bedt om tilbud på de nye maskiner.

Skiftet til Case IH betyder nye systemer og nye måder at gøre tingene på. Derfor skal alle medarbejdere på kurser i de nye maskiner og hvordan de skal serviceres.

I allernærmeste fremtid skal alle døre males røde i stedet for grønne og flere steder hvor der er grønne og gule striber, skal der males rødt og gråt i stedet.

Ude på reservedelslageret er der også travlt, her skal gøres plads til nye reservedele, men der skal stadig være plads til reservedele til John Deeremaskiner for Søllested Maskinforretning fortsætter med at servicere og sælge reservedele til John Deere.

- Vi har masser af plads, men der skal ryddes op og opbygges et nyt lager med reservedele til Case IH, forklarer Torben Kepp Jensen.

De mange ændringer klares løbende mens forretningen er åben.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce